Nyheder

Cyberkriminelle går efter cookies frem for traditionelle adgangskoder

Browsercookies har udviklet sig til den vigtigste handelsvare blandt cyberkriminelle. Data fra såkaldte infostealers viser, at stjålne cookies optræder 4,6 gange oftere end adgangskoder, filer og betalingskort tilsammen. Ved at genbruge en aktiv sessionscookie kan angribere gennemføre en såkaldt “sessionskapring”, hvor de omgår loginskærmen og udgiver sig for at være den indloggede bruger uden brug af adgangskode. Hackernes fremgangsmåde er ved at ændre sig radikalt. Det drejer sig ikke længere blot om at knække en adgangskode. Der lægges nu vægt på at stjæle den digitale nøgle, der allerede er drejet om i låsen – så der er fri adgang. Marijus Briedis, chief technology officer hos NordVPN. Hverdagsplatforme er de primære mål Kontooplysninger til populære hverdagstjenester udgør hovedparten af de stjålne data, mens netbanker i mindre grad optræder i datasættet. Google topper listen med 11,78 mio. stjålne oplysninger, efterfulgt af Facebook med 8,10 mio. og Microsoft med 7,85 mio. Data fra funktionen Advarsel om kapret session viser desuden, at kompromittering af sessionscookies hyppigt rammer underholdningsmedier og sociale platforme som Twitch, Netflix, YouTube, Reddit og Bing. Omfanget i Danmark og globalt Lækagerne er registreret i over 250 lande og territorier. Indien ligger i top på verdensplan med 4,68 mia. stjålne cookies, fulgt af Brasilien (2,83 mia.), USA (2,43 mia.), Indonesien (2,10 mia.) og Filippinerne (1,93 mia.). Målt i forhold til befolkningstallet har Uruguay, Peru og Chile flest stjålne cookies per indbygger. Danmark indtager en 68. plads på verdensplan, hvor der blev identificeret 66 mio. cookies i de analyserede datasæt. Tradionel sikkerhed rækker …. (læs mere her)
Nyheder

Cyberkriminelle misbruger kendt it-support til at hacke virksomheder

Traditionelle sikkerhedssystemer slår ikke altid til, når truslen til forveksling ligner dagligdags it-drift. I første kvartal af 2026 er cyberkriminelle i stigende grad begyndt at kamuflere deres angreb ved at benytte fuldt lovligt fjernadgangssoftware, som virksomheder i forvejen bruger til at yde it-support. Udviklingen fremgår af en ny undersøgelse fra HP Wolf Security. Ved at kapre legitime programmer som eksempelvis ScreenConnect kan it-kriminelle koble brugernes computere direkte til deres egne konti. Sikkerhedssoftwaren reagerer ikke på angrebet, da fjernadgangsprogrammerne i sig selv er godkendte og udgør et normalt værktøj for it-afdelinger. Tallene for årets første kvartal viser, at metoden bærer frugt. Mindst 11 % af de mailbårne trusler formåede at omgå virksomhedernes etablerede mailfiltre. Den skadelige software blev i 40 % af tilfældene leveret via komprimerede ZIP-arkiver, mens helt almindelige programfiler stod for 38 %. Det, der virkelig springer i øjnene, er, hvor let ægte og velkendt fjernadgangssoftware bliver vendt om og brugt som en åben dør for de cyberkriminelle. Når man kombinerer betroet software med gennemtænkt manipulation, der spiller på noget aktuelt som fx afslutningen på skatteåret, bliver det stadig sværere at gennemskue, hvad man kan og ikke kan stole på. Patrick Schläpfer, Principal Threat Researcher i HP Security Lab Normaliseret adfærd presser forsvaret Selve angrebene iværksættes typisk gennem målrettede phishingmails. Ofrene manipuleres til selv at installere fjernadgangsprogrammerne under påskud af at hente velkendt software eller gennemgå dokumenter i forbindelse med skatteårets afslutning. Når forbindelsen først er etableret, har hackerne fri adgang til at afsøge systemet for følsomme data og …. (læs mere her)
Nyheder

Ny alliance vil sikre Europas digitale infrastruktur

En ny alliance ser dagens lys på det europæiske marked for netværksteknologi. Routerproducenten FRITZ! har meldt sig som stiftende medlem af netværket Sovereignty Alliance for European Network Technology (SAFENet). Alliancen, der udover FRITZ! tæller producenterne devolo, LANCOM og TDT, er etableret for at sætte fokus på den stigende europæiske afhængighed af netværksproducenter fra lande uden for Europa. Ifølgestifterne spiller routere en kritisk rolle, da de fungerer som det centrale interface for over 90% af den europæiske internettrafik. Fokus på uafhængighed og indkøb SAFENet vil arbejde for, at routere og netværksteknologi tænkes aktivt ind i debatten om Europas teknologiske uafhængighed. Alliancen har til formål at styrke den digitale suverænitet gennem øget gennemsigtighed, målrettede indkøbsprocesser samt udviklingen af en fælles europæisk sikkerhedsværktøjskasse til router- og netværksteknologi, en såkaldt “Router and Network Technology Security Toolbox”. Jan Oetjen, CEO for FRITZ!, udtaler i forbindelse med stiftelsen: Independent and secure network technology is the foundation of Europe’s digital sovereignty. SAFENet is a powerful alliance that, through the combined expertise and reach of its member companies, creates a competent voice in the European market. Only by working together can we ensure that Europe retains control over European networks and shapes its own digital future. Jan Oetjen, CEO for FRITZ! Krav om politiske rammer FRITZ! vurderer, at det er nødvendigt for EU at beskytte uafhængigheden for centrale netværkskomponenter og etablere de rette regulatoriske rammer. Alliancen skal fremover fungere som en platform, hvor de europæiske producenter kan fremvise deres teknologiske løsninger og bidrage til langsigtet sikkerhed i den …. (læs mere her)
Nyheder

AI efterlader virksomheders cloudmiljøer med et enormt sikkerhedsgab

Virksomhedernes ambitioner om at sikre deres data mod nye trusler fra kunstig intelligens stemmer sjældent overens med virkeligheden. I Check Point Software Technologies’ netop offentliggjorte 2026 Cloud Security Report står det klart, at AI udfordrer it-sikkerheden i cloudmiljøerne fra flere flanker. Mens 77 % af de adspurgte virksomheder angiver, at de har tilpasset deres cloudsikkerhedsstrategi som følge af AI, er det blot 26 %, der reelt har infrastrukturen til at håndhæve den. Det efterlader et sikkerhedsgab på hele 51 %-point i en periode, hvor cyberkriminelle aktivt udnytter netop AI til at opskalere angreb som phishing, malware og automatiserede trusler, der udvikler sig hurtigere end de traditionelle forsvarsværker. Ifølge rapporten har 78 % af virksomhederne allerede oplevet bekræftede eller mistænkte AI-relaterede sikkerhedshændelser i løbet af det seneste år. Mange danske virksomheder tror, de har styr på AI-sikkerheden, fordi de har opdateret deres strategi. Men i praksis kan de ikke håndhæve den. Det betyder, at AI i realiteten åbner nye bagdøre ind i forretningen. Vi ser allerede, at data flyder ukontrolleret mellem interne systemer og eksterne AI-tjenester, samtidig med at AI-agenter får adgang til kritiske funktioner. Hvis ikke sikkerheden bliver tænkt ind i arkitekturen fra starten, mister virksomhederne kontrollen, og så er det angriberne, der bestemmer tempoet. Balder Borup, Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies i Danmark Manglende kontrol og governance Rapporten tegner et billede af et it-landskab, hvor problemerne har rykket sig markant. Hvor udfordringen før bestod i manglende synlighed i skyen, kæmper it-afdelingerne i dag primært med …. (læs mere her)
Nyheder

Phishing-platform er langt større end frygtet

En ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Arctic Wolf Networks viser, at phishing-tjenesten Kali365 er betydeligt mere omfangsrig end hidtil dokumenteret. Forskerne har afdækket en klynge på 126 værter, der deler den samme phishing-kit-infrastruktur – et klart tegn på, at operationen er vokset langt ud over, hvad man tidligere har set. Kali365 er en såkaldt phishing-as-a-service-platform (PhaaS), der sælges via Telegram-kanaler. Den giver angribere med begrænsede tekniske evner adgang til AI-genererede phishing-fælder og mulighed for at snyde Microsofts OAuth-enhedsautorisationsflow, stjæle autentificeringstokens og omgå multifaktor-autentificering – alt uden at kende offerets adgangskode. FBI advarede allerede i april 2026 om tjenesten. Platformen efterligner en række kendte tjenester og brands, herunder Outlook, Live, Xerox DocuShare, GMX og AWS-lignende tjenester. Den hurtige rotation af domæner og phishing-fælder gør den sværere at stoppe. Ruslands store beskedplatform er ramt Arctic Wolf-forskerne har desuden opdaget et aktivt angreb mod MAX Messenger – en russisk regeringsstøttet beskedtjeneste med mere end 100 millioner registrerede brugere. Her lokkes ofre til at afgive telefonnumre, SMS-koder og 2FA-oplysninger via falske verifikationssider, mens data eksfiltreres i realtid via Telegram-bots. Det er endnu ukendt, hvem der står bag Kali365. Arctic Wolf anbefaler, at virksomheder gennemfører løbende awareness-træning og gør medarbejdere opmærksomme på truslen, så den hurtigt kan identificeres og indberettes.