Ny alliance vil sikre Europas digitale infrastruktur

Fire europæiske netværksproducenter går sammen i SAFENet for at mindske afhængigheden af leverandører uden for Europa og styrke den digitale suverænitet

Illustration: Gemini (AI) og Fritz!

En ny alliance ser dagens lys på det europæiske marked for netværksteknologi. Routerproducenten FRITZ! har meldt sig som stiftende medlem af netværket Sovereignty Alliance for European Network Technology (SAFENet).

Alliancen, der udover FRITZ! tæller producenterne devolo, LANCOM og TDT, er etableret for at sætte fokus på den stigende europæiske afhængighed af netværksproducenter fra lande uden for Europa. Ifølgestifterne spiller routere en kritisk rolle, da de fungerer som det centrale interface for over 90% af den europæiske internettrafik.

Fokus på uafhængighed og indkøb

SAFENet vil arbejde for, at routere og netværksteknologi tænkes aktivt ind i debatten om Europas teknologiske uafhængighed. Alliancen har til formål at styrke den digitale suverænitet gennem øget gennemsigtighed, målrettede indkøbsprocesser samt udviklingen af en fælles europæisk sikkerhedsværktøjskasse til router- og netværksteknologi, en såkaldt “Router and Network Technology Security Toolbox”.

Jan Oetjen, CEO for FRITZ!, udtaler i forbindelse med stiftelsen:

Independent and secure network technology is the foundation of Europe’s digital sovereignty. SAFENet is a powerful alliance that, through the combined expertise and reach of its member companies, creates a competent voice in the European market. Only by working together can we ensure that Europe retains control over European networks and shapes its own digital future.

Jan Oetjen, CEO for FRITZ!

Krav om politiske rammer

FRITZ! vurderer, at det er nødvendigt for EU at beskytte uafhængigheden for centrale netværkskomponenter og etablere de rette regulatoriske rammer. Alliancen skal fremover fungere som en platform, hvor de europæiske producenter kan fremvise deres teknologiske løsninger og bidrage til langsigtet sikkerhed i den digitale infrastruktur.