Gadgets
Fritz præsenterer nye Wi-Fi 7-routere på IFA-messen
Den tyske producent af netværksudstyr, Fritz, udstiller på årets IFA-messe i Berlin, som løber af stablen fra den 4. til 8. september. Her præsenteres en ny generation af produkter med fokus på Wi-Fi 7, fiberforbindelser og 5G-mobilnetværk. Routere til bredbånd, fiber og kabel Blandt de nye produkter er routeren Fritz!Box DSL/Fiber 7-90. Enheden har et redesignet ydre med en mere skjult kabelføring og betjeningen skåret ned til én knap og én LED-indikator. Specifikationerne for producentens nye kablede routere omfatter: 5G og netværksudvidelse Til brugere uden adgang til en hurtig fastnetforbindelse lanceres Fritz!Box 6835 5G, som kombinerer mobilnetværk med Wi-Fi 7. Opdateringer og smart home Softwaremæssigt er opdateringen Fritz!OS 8.50 på trapperne. Den tilføjer funktioner som DNS-filtrering, en udvidet failsafe-funktion og automatisk prioritering af internettrafik. Samtidig får telefonen Fritz!Fon en ny ‘Simple Mode’ beregnet til ældre brugere, som inkluderer automatiserede nødopkald. MyFritz!-appen opdateres med værktøjet Smart Check, der fungerer som en diagnostikfunktion til netværksoptimering. Desuden får den eksisterende Fritz!Box 5690 Pro en Matter-brofunktion. Det betyder, at tilknyttede smart home-enheder nu kan integreres med systemer som Apple Home, Google Home og Amazon Alexa. På hardwarefronten udvides smart home-sortimentet i oktober med den intelligente stikkontakt Fritz!Smart Energy 201. Den følges senere op af radiatortermostaten Fritz!Smart Thermo 303, som er designet i et mere kompakt format end den tidligere 302-model, så den nemmere kan monteres på svært tilgængelige radiatorventiler.