Nyheder

Apple løfter sløret for nyt, universelt softwaredesign

Det nye design, som omfatter iOS 26, iPadOS 26, macOS Tahoe 26, watchOS 26 og tvOS 26, har til formål at skabe et mere harmonisk udtryk, uden at gå på kompromis med de enkelte platformes særpræg. Liquid Glass: Et nyt, udtryksfuldt materiale Det centrale element i det nye design er “Liquid Glass”. Dette gennemsigtige materiale skal reflektere og bryde lys, samtidig med at det dynamisk transformerer sig for at fremhæve indhold. Materialet er inspireret af dybden og dimensionerne i visionOS og er resultatet af et samarbejde mellem Apples design- og teknologiafdelinger. Liquid Glass anvendes i alt fra små interaktions-elementer som knapper og sliders til større elementer som fanelinjer og indholdsoversigter. Det integreres også i systemoplevelser som låseskærmen, hjemmeskærmen og Kontrolcenter. Opdaterede appdesign og tværplatformsintegration Apples designteam har revideret designet af betjeningsfunktioner, værktøjslinjer og navigation i apps, så de nu passer koncentrisk til moderne hardwares afrundede hjørner. Dette skal skabe større harmoni mellem hardware, software og indhold. Fanelinjer og indholdsoversigter er også redesignet. I iOS 26 formindskes fanelinjerne, når brugere scroller, for at give mere plads til indhold. I iPadOS og macOS er indholdsoversigter opdateret til at reflektere lys fra indholdet og brugerens omgivelser. De opdaterede designelementer vil findes i apps som Kamera, Fotos, Safari, FaceTime, Apple Music, Apple News og Apple Podcasts. På tværs af platforme vil låseskærmen og hjemmeskærmen få nye design. Klokkeslættet på låseskærmen vil nu frembringes via Liquid Glass og tilpasse sig baggrunden. Dock, appsymboler og widgets på hjemmeskærmen og skrivebordet er også udviklet med flere lag …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

De mange nyheder fra Apple

En ting kan man være helt sikker på – når Apple afholder en konference eller global lancering, så er der aldrig kun en enkelt nyhed. De byder altid ind med en række nyheder der hver for sig er guf nok til en artikel i sig selv. Men her forsøger vi alligevel at samle alle nyhederne i en enkelt oversigtsartikel, så du hurtigt kan danne dig et overblik over, hvad Apple snart komer med. Nye chips For det første lancerede de deres nye M2 chip, afløseren til deres monsterchip, M1, der findes i en række forskellige versioner. M2-chippen er bygget på 2. generations 5nm-teknologien, og løver at løfte ydeevnen så den nye chip får en CPU der er 18 procent hurtigere, 35 procent mere effektiv GPU og en 40 procent hurtigere Neural Engine. Den skulle også levere 50 procent mere hukommelsesbåndbredde i forhold til M1, og kommer med op til 24GB samlet hukommelse. Som M1 er den nye chip en såkaldt SoC, System on a Chip, og består af 20 milliarder transistorer, hvilket er en af årsagerne til den store forøgelse i hastighed. Cachen er blev større, og så har CPU 12-kerner. GPU’en har op til 10 kerner, og også her er der kommet en større cache. Nyt iPadOS På softwarefronten er der et nyt operativsystem på vej til iPad’en. iPadOS 16 lover blandt andet en ny multitaskingoplevelse via Stage Manager, og understøttelse af eksterne skærme og meget mere. iPadOS har længe været et meget avanceret operativsystem, men nu bliver det …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt OS til iPad

Noget af det første der er blevet ændret, er hjemmeskærmen. Den har fået nyt layout så der nu vises flere apps på hver side, og dagsoversigten kan føjes til hjemmeskærmen, så der er let adgang til widgets med informationer så som overskrifter, vejr, kalender, begivenheder og så videre. Det bliver også muligt at arbejde med flere dokumenter af samme type på en gang. Før var Split View kun muligt mellem forskellige applikationer, men nu kan du f.eks. have to Word-dokumenter åbne på samme tid. Apple har også integreret Apple Pencil tættere i iPadfunktionaliteten. Du kommer f.eks. til at kunne markere og sende websider, dokumenter eller mails på din iPad blot ved at swipe med Apple Pencil fra hjørnet af skærmen. Der er også kommet et nyt værktøjspanel der giver hurtig adgang til værktøjer, farvepaletter, figurer, viskelæder og meget mere. Ingen tvivl om, at Apple ønsker at knytte brugen af Apple Pencil meget tæt til deres iPad. iPadOS kommer også til at understøtte eksterne drev, så du fremover kan tilslutte usb-drev og SD-kort, og du vil kunne logge ind på en SMB-filserver. Med iPadOS blive det også slut med at få serveret mobilversionen af et website. Safari vil fremover automatisk levere desktopversionen, naturligvis skaleret til iPad-skærmen, og samtidig optimeret til berøring. Det betyder at apps som Google Docs, Squarespace og WordPress endelig kommer til at virke ordenligt på en iPad. Herudover kommer der en række nye funktioner. Apple siger følgende om de nye funktioner. Mørk tilstand giver en dramatisk mørk farvetone, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Smugkig på nyt Catalina, det nye macOS

En af de ting vi kommer til at se i det nye macOS Catalina er nye seperate versioner af Apple Music, Apple Podcast og Apple TV. Derved er rygterne blevet bekræftede om, at Apple nu endelig erstatter den bedagede iTunes med tre helt nye apps, og planen er – eller løftet fra Apple – at de skal forenkle og forbedre, hvordan Mac-brugerne finder og afspiller deres favoritmusik, -serier, -film og -podcasts. Når det kommer til den nye Apple TV-app, så samler den forskellige måder du kan finde og se film og serie på. Samtidig får Apple TV-app’en tv-kanaler, personlige anbefalinger og mulighed for at søge, købe eller leje over 100.00 film og serie fra iTunes, nå ja – der er også kommet understøttelse af Dolby Atmos. Lidt inspireret af Netflix så er der også kommet en ’Se nu-fane’ med en ’Kø’, hvor du kan holde styr på, hvad du er ved at se, og se videre på en hvilken som helst skærm. Til efteråret får vi så også glæde af den nye abonnementstjeneste, Apple TV+ i Apple TV-app’en. En af de meget spændende nyheder i Catalina er Sidecar, som er en funktion der gør, at brugere med en iPad kan bruge denne som en udvidet skærm til deres Mac, eller som en tegnetablet på tværs af de Mac-apps der understøtter den funktion. Det fede her er, at når du kombinerer iPad med en Apple Pencil, så kan du tegne, skitsere eller skrive i ethvert Mac-program, der understøtter stylus-input. Catalina introducerer …. (læs mere her)