Nyheder fra gl. site

IT-trusler kan også komme indefra

Insider-truslen kan nemlig være tættere på, end man tror og kan bl.a. omfatte utilfredse eller tidligere medarbejdere. Ifølge en dugfrisk undersøgelse fra det japanske sikkerhedsfirma Hitachi ID blandt 100 it-ansvarlige, rapporterede 65% af de adspurgte, at de eller deres medarbejdere var blevet kontaktet af eksterne trusselaktører, der søgte hjælp til planlægning af et ransomware-angreb. Typisk kommer hackere i kontakt med potentielle allierede via sociale medier. De uforsigtige medarbejdere  En anden type af ‘insider-trussel’ er de uforsigtige medarbejdere. Det er dem, der af og til overtræder sikkerhedsprocedurer eller politikker, eller dem, der simpelthen ikke er blevet tilstrækkeligt uddannet i it-sikkerhed. Der er også medarbejdere, der vælger at ignorere it-sikkerhedsprocedurer, fordi de opfattes som unødvendige eller besværlige. Derudover er der medarbejdere, der er blevet ofre for phishing enten ved at have downloaded malware eller ubevidst er kommet til at videregive adgangsoplysninger. Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det vigtigt at have en bredere og mere omfattende forståelse af, hvad en sikkerhedstrussel kan være – og at den både kan komme inde og udefra. Når man først har overblikket over de forskellige typer af insider-trusler, er det nemmere at planlægge og gennemføre effektive strategier til at bekæmpe dem. Peter Gustafsson, nordisk chef Barracuda Networks 3 gode råd – sådan bekæmper du insider-trusler  Peter Gustafsson kommer med tre gode råd til, hvordan du bekæmper insider-trusler: Hold medarbejderne tilfredse  Ja, det siger sig selv. Som leder skal du altid stræbe efter at følge de bedste HR-praksisser, herunder gennemsigtighed, retfærdighed samt klar og ærlig kommunikation. Her kan man komme …. (læs mere her)
Business

Cyberkriminelle holder ikke ferie

Cyberkriminelle har for vane at stå klar, mens medarbejdere sætter autosvar til. Senest illustreret ved Log4j-sårbarheden, der forstyrrede julefreden for IT-ansvarlige over hele verden. Derfor bør virksomheder have beredskabet i orden, inden de tjekker ud, lyder det fra Barracuda Networks.  24 pct. har ikke styr på beredskabet i ferieperioder  En nylig, global undersøgelse fra amerikanske Cybereason blandt 1200 IT-professionelle viser, at knap en fjerdedel af de adspurgte ikke har en beredskabsplan klar for angreb i ferieperioder – og det til trods for, at de tidligere har været udsat for et angreb i en ferieperiode.   Samtidig er der sket en dramatisk stigning i antallet af ransomwareangreb. Alene i første halvdel af 2021 steg antallet af angreb med 93 pct. sammenlignet med samme periode i 2020.   Der tegner sig et meget tydeligt billede af, at hackerne spekulerer i at slå til i perioder, hvor bemandingen er lav, og hvor medarbejderne ikke er forberedt. Belært af tidligere angreb og de vidtrækkende konsekvenser disse angreb kan have, bør alle virksomheder have et beredskab klar, såfremt man bliver ramt. Peter Gustafsson, nordisk direktør, Barracuda Networks Han giver her sine tre bud på de vigtigste skridt i en bredskabsplan 1, Beskyt din e-mail:  Brug en e-mail-sikkerhedsløsning, der omfatter AI-aktiveret beskyttelse mod phishing og kontoovertagelse samt giver advarsler, når der registreres unormale aktiviteter. Træn løbende medarbejdere i beskyttelse. Brugerne er den sidste forsvarslinje mod angreb, og angrebene bliver konstant mere avancerede.  2, Beskyt dine applikationer  Cyberkriminelle går efter webapplikationer for at få adgang til data, og disse applikationer har …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

It-eksperter er lette phishingofre

Phishingmails, der efterligner interne HR-meddelelser eller beder modtageren om hjælp til fakturering, er de mest effektive. Det viser resultaterne fra en ny F-Secure-undersøgelse To Click or Not to Click: What we Learned from Phishing 80,000 People, der inkluderer 82,402 besvarelser fra internationale respondenter, og som kortlægger, hvordan medarbejdere fra fire store virksomheder reagerede på phishingmails, der simulerede de fire mest almindeligt anvendte phishingmetoder. Eksperterne er ikke bedre end gennemsnittet I undersøgelsen fremgår det, at medarbejdere i it- og softwareudviklingsafdelingerne (DevOps) trods deres specialiserede tekniske viden og erfaring, ikke er bedre end gennemsnittet til at identificere phishingmails. De klarer sig i nogle tilfælde endda værre. I en af de undersøgte virksomheder klikkede 30 pct. af medarbejderne inden for softwareudvikling og 21 pct. inden for it på linket i phishingmails, sammenlignet med 11 pct. i gennemsnit. Desuden viser undersøgelsen, at disse tekniske afdelinger heller ikke er bedre til at rapportere phishingforsøg end resten af virksomheden. I en af virksomhederne havnede softwareudviklingsafdelingen som nr. 12 ud af 16 afdelinger, mens it indtog 15.-pladsen og var dermed den næst dårligste til at rapportere phishingforsøg. Samme tendens var gældende hos en anden virksomhed, hvor it-afdelingen endte som nummer tre, mens softwareudvikling tog en sjetteplads ud af ni afdelinger. Det vækker bekymring, da disse medarbejdere typisk er tildelt privilegerede brugeradgange, som er særdeles attraktive for cyberkriminelle at få kontrol over. Medarbejderne inden for it og it-udvikling er blandt dem, der har mest viden om lige præcis phishingangreb. Derfor tyder resultaterne på, at viden alene ikke er tilstrækkeligt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackere overvåger alt du laver på nettet

Malware er ikke noget nyt, men visse er værre end andre. Den malware vi her snakke om har fået navnet MoonBounce, og skjules i en helt essentiel del af computeren, nemlig i UEFI-firmwarens (Unified Extensible Firmware Interface) SPI-flash, der er en lagringskomponent uden for harddisken. Denne type malware er notorisk vanskelige at fjerne og er kun i begrænset omfang synlige for it-sikkerhedsløsninger. MoonBounce, der første gang blev fundet i foråret 2021, er siden blevet videreudviklet og er nu særdeles sofistikeret. Et rootkit er en malware, som er designet til lade hackere tilgå og styre en angrebet enhed. Når der er tale om et firmware bootkit, er der tale om malware, der angriber enhedens firmware (aka hardware) i stedet for operativsystemet, hvilket gør den svær at opdage. Fordi de rammer hardwaren, kan hackere derfor logge dine tastetryk og overvåge din aktivitet på nettet. Den opdagede malware rammer UEFI-firmwaren, som er en kritisk komponent i langt de fleste maskiner; det er nemlig dens kode, der starter enheden op og videregiver kontrollen til den software, der indlæser operativsystemet. Denne kode ligger i SPI-flash; en lagringskomponent, der ligger udenfor harddisken. Hvis firmwaren indeholder skadelig kode, så vil denne kode blive startet før operativsystemet – og dét gør, at malwaren bliver særdeles vanskelig at fjerne igen. Den ondsindede kode kan ikke fjernes ved blot at formatere harddisken eller geninstallere operativsystemet. Da koden desuden er placeret uden for harddisken, bliver bootkit-aktivitet kun opdaget af de forholdsvis få it-sikkerhedsløsninger, der specifikt skanner denne del af enheden. MoonBounce …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Antallet af cyberangreb steg 50 pct. i 2021

Check Point Research (CPR, red.) har netop offentliggjort sin 2022 Cyber Security Report, der kortlægger de fremtrædende cyberangreb og anvendte teknikker, som CPR har været vidne til i 2021 – lige fra det store og særdeles avancerede SolarWinds angreb i begyndelsen af 2021 til den omfattende Apache Log4j-sårbarhed i december. Antallet af ugentlige cyberangreb mod virksomheder og organisationer steg i 2021 med 50 pct. ift. 2020. Angreb mod forskning og uddannelsesområdet steg med 75 pct. til 1.605 ugentlige angreb. På andenpladsen fulgte den offentlige sektor/forsvar med 1.136 ugentlige angreb (47 pct. stigning) og telekommunikation med 1.079 ugentlige angreb (51 pct. stigning). Softwareleverandører oplevede den største stigning på 146 pct., som er et resultat af den stærkt stigende tendens med angreb på softwareforsyningskæderne. Samtidig bød 2021 også på et voksende antal angreb rettet mod mobile enheder, en stigning i antallet af sårbarheder i de store cloud-services og det berygtede Emotet botnets tilbagevenden. De vigtigste tendenser i 2021 omfatter: Forsyningskædeangreb: Det famøse SolarWinds-angreb var starten på en voldsom stigning i forsyningskædeangreb, hvor 2021 bød på avancerede angreb så som Codecov i april og Kaseya i juli, mens tendensen kulminerede med Log4j-såbarheden, der klart og tydeligt illustrerer de omfattende risici, som er til stede i open source softwareforsyningskæder. Cyberangreb på kritisk infrastruktur: I 2021 var der endvidere et stort antal angreb rettet mod kritisk infrastruktur, hvilket medførte afbrydelser og forstyrrelser af mange menneskers dagligdag, og som i visse tilfælde endda truede deres fysiske sikkerhed. Cloud-service under angreb: Sårbarheder blandt cloud-udbydere blev langt mere alvorlige i 2021 end tidligere. Årets identificerede sårbarheder har i kortere …. (læs mere her)