
Editors choice
TEST: Godt headset til de aktive behøver ikke være dyrt
Jeg hører til typen der altid har headset på når jeg træner. Væk med den irriterende musik der pumper løs i fitness centret, ind i øregangen med min favoritmusik. Men et headset til træning skal holde til lidt af hvert, ikke mindst vand og sved. Samtidig skal det sidde godt, og komfortabelt i øret. Det er ikke alle headsets der kan leve op til de krav, men Jabra har en lang historie med at levere kvalitetsheadsets til de aktive. Jeg var derfor ret spændt på om Elite 4 Active ikke kunne levere varen, selvom headsettet koster under 1.000 kroner. Let at komme i gang Det var ikke svært at komme i gang med Elite 4 Active. Så snart det var ladet op og tændt, så kunne jeg finde det i app’en og færdiggøre opsætningen – der blandt andet betød at jeg lige skulle opdatere firmwaren. Herefter var jeg klar til at at nyde musikken i det nye headset. Der skal her nævnes, at den tilhørende app, også bruges til justering af musikken gennem den indbyggede equalizer. Her kan jeg vælge en række faste indstillinger, og jeg kunne også selv vælge at ændre på niveauerne. Jeg valgte dog at bruge de neutrale indstillinger langt hen ad vejen. For det var dem der passede min musiksmag bedst. Jeg skal lige tilføje at jeg i app’en også kan slå ANC og Hearthrough til og fra. Og sætte niveauet for Hearthrough, så du selv bestemmer hvor meget af omgivelsernes lyd du får ind i …. (læs mere her)