TEST: Godt headset til de aktive behøver ikke være dyrt

Det nye headset, Elite 4 Active fra Jabra, er til de aktive der vil have god lyd med til træning. Men samtidig koster der ikke vildt meget og leverer en god lyd. Alt er dog ikke kun godt med headsettet

Jabra Elite 4 Active. Foto: Jabra

Jeg hører til typen der altid har headset på når jeg træner. Væk med den irriterende musik der pumper løs i fitness centret, ind i øregangen med min favoritmusik. Men et headset til træning skal holde til lidt af hvert, ikke mindst vand og sved. Samtidig skal det sidde godt, og komfortabelt i øret.

Det er ikke alle headsets der kan leve op til de krav, men Jabra har en lang historie med at levere kvalitetsheadsets til de aktive. Jeg var derfor ret spændt på om Elite 4 Active ikke kunne levere varen, selvom headsettet koster under 1.000 kroner.

Let at komme i gang

Det var ikke svært at komme i gang med Elite 4 Active. Så snart det var ladet op og tændt, så kunne jeg finde det i app’en og færdiggøre opsætningen – der blandt andet betød at jeg lige skulle opdatere firmwaren.

Herefter var jeg klar til at at nyde musikken i det nye headset. Der skal her nævnes, at den tilhørende app, også bruges til justering af musikken gennem den indbyggede equalizer. Her kan jeg vælge en række faste indstillinger, og jeg kunne også selv vælge at ændre på niveauerne.

Jabra Elite 4 Active. Foto: Jabra

Jeg valgte dog at bruge de neutrale indstillinger langt hen ad vejen. For det var dem der passede min musiksmag bedst.

Jeg skal lige tilføje at jeg i app’en også kan slå ANC og Hearthrough til og fra. Og sætte niveauet for Hearthrough, så du selv bestemmer hvor meget af omgivelsernes lyd du får ind i øret, når du slår den funktion til.

De funktioner kan du dog også nå fra ørepropperne, men det kommer jeg tilbage til lige om lidt.

God lyd

Jeg var lidt nervøs omkring lydkvaliteten, for når der bliver fremstillet et ‘billigt’ headset, så er der jo steder man har måtte skære ned.

Det var da også tydeligt, at Jabra ikke leverede helt samme kvalitet som jeg f.eks. har set i Jabras high-end-headsets, men det var også kun forventet.

Helt generelt var der en rigtig god lyd i Elite 4 Active. En god dyb og bred bas, med en fin mellemtone der bredte lyden helt fint ud og en ganske flot diskant. Absolut en musikkvalitet jeg gerne ville have i øret til min træning.

Headsettet sidder godt fast i øret, uden nogen følelse af at det er ved at falde ud. Men helt i stil med Jabras øvrige headsets, så sidder det så fast i øret, at det efter et stykke tid føles som om det presser for meget i øret.

Med de rigtige ørepropper kan man dog opnå en rimelig god komfort, så man godt kan holde til at have det på et par timer ad gangen – hvilket er rigeligt for de fleste der bruger det til træning.

Besværlig betjening

Men der kommer et lille problem, nemlig betjening af headsettet uden app. For i modsætning til de noget dyrere headsets fra Jabra, så er det fysiske knapper der er på ørepropperne, og de skal faktisk presses ret hårdt ind, før de reagerer.

Personligt synes jeg at det føles en anelse ubehageligt, og jeg gik hurtigt over til at bruge min smartphone når jeg skulle justere lydstyrken.

Her kunne Jabra godt arbejde lidt mere med betjeningen. For det er virkelig irriterende at skulle have ondt i øret når man skal skrue op eller ned for lyden.

Også god til tale

Her på falderebet skal jeg lige rose headsettet for talekvaliteten. Det er fedt at kunne føre gode samtaler, uden at føle at man sidder med vat rundt om hovedet. Der er masser af god lyd her, og jeg er vild med at man kan tage den ene øreprop ud, uden hverken tale eller musik afbrydes.

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Jeg kan rigtig godt lide Jabra Elite 4 Active. Det er et godt headset med masser af god lyd. Godt til både musik og tale, og det sidder godt fast i øret når du træner.

Samtidig tåler det både sved, støv og vand, hvilket er nødvendigt for et headset til folk der træner.

Jeg er dog ked af, at headsettet sidder så fast i øret at det kan gøre ondt, ikke mindst når du skal trykke hårdt på det for at betjene det.

Du kan læse mere om Jabra Elite 4 Active her.

De bedste priser lige nu

About Lars Bennetzen 3823 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?