
Nyheder
Nyt klimaanlæg kan forebygge hovedpine
Træk har hidtil været et nødvendigt onde ved moderne klimaanlæg, fordi der konstant skal flyttes store mængder af luft for at skabe det bedst mulige indeklima i rummet. Men nu har Samsung en løsning, nemlig en serie klimaanlæg med en nyudviklet Wind-Free teknologi, der fuldstændig eliminerer enhver form for generende træk. Nyheden ligger i en specialdesignet skærm med ikke færre end 23.000 mikrohuller, som indblæsningsluften skal presses igennem. Effekten af denne skærm er, at luften ikke blæser ind som normalt, men i stedet siver bredt og diffust ind i lokalet. Stille og roligt. Den nye serie med Wind-Free teknologi kan anvendes i såvel private boliger som erhvervslokaler, og med en rækkevidde på op til 15 meter er de lige så effektive i opvarmning og nedkøling som konventionelle indeklimaanlæg. De fås både til vægmontage med effekt i én retning og til loftmontage, hvor luften spredes rundt i lokalet i alle retninger. Alle løsninger er meget støjsvage, har hurtig adgang til filter og er særdeles energieffektive. De kan suppleres med intelligent styring fra et LED-display, der tilmed kan fjernstyres fra en app i mobiltelefonen. Samsungs Wind-Free klimaanlæg anvender kølemidlet R32, der medfører en reduktion på op til 70 procent i CO2-udledningen i forhold til de traditionelle løsninger.