Gadgets

TEST: Live! Audio A3 – en spændende mixer men med visse udfordringer

Om du er musiker, podcaster eller bare gerne vil have fed lyd til dine videoer, så kan en mixer være den hellige gral du skal have fat i. En ekstern mixer giver dig mange fordele, ikke mindst så kan den sikre at ud kan blande lyd fra flere kilder, du kan justere lydinput og ikke mindst så kan den gode mixer sikre, at den lyder der optages, faktisk har den nødvendige opløsning som giver lytteren en fed oplevelse. Men en mixer kan være et dyrt bekendtskab, derfor var det spændende at få den nye Live! Audio A3 fra Creative til test. I modsætning til en stor professionel mixer, så har Creative holdt den både lille, kompakt og enkel. Selv kalder den da heller ikke for en mixer, men for et usb-audio-interface med højopløst optagelse og afspilning… Altså en mixer… Forskellen på denne og på en stor, og mere professionel, mixer er – udover prisen – at du ikke kan optage direkte på den, at den ikke har indbygget lydeffekter eller justering af input udover volumen og at den ikke kan fungere uden en computer. Første og sidste punkt hænger forresten meget nøje sammen. Designmæssigt set kan jeg rigtig godt lide den. Den er lille og meget diskret, den er robust og står rigtig godt fast på bordet, og betjeningen er enkelt på den. Den har porte til monitor-headset på fronten og inputporte til XLR-mikrofoner, musikinstrumenter og mobiltelefoner/tablets på bagsiden, hvor du forresten også finder et balanceret/ubalanceret output til fx højttalere …. (læs mere her)