Ingen billede
Gold

TEST af gaming-headsets: Billigt Atmos vs. dyr DTS

Normalt, når jeg anmelder gaming-headsets, udvælger jeg testemnerne ud fra pris. For ville det være fair at sætte et headset til kr. 899 op imod et headset til kr. 2.000? Normalt, nej. Men siden Plantronics trådte ind på markedet med Dolby Atmos i hånden, har der været tale om lidt af en game-changer efter min mening. Atmos-lydformatet gør noget ved lydoplevelsen, og dermed også spiloplevelsen, hvor mit ellers fortrukne format, DTS Headphone: X, går fra at være en brølende gorilla, der banker sig på brystkassen til at være lidt af en tandløs bavian, når de to formater tørner sammen. Så jeg tager Plantronics RIG 500 Pro Esport Edition med Atmos og sætter det op imod topmodellerne fra verdenskendte mærker som Turtle Beach, Logitech og SteelSeries. Selvom der ikke er tale om en 1:1 komparativ test, går jeg ind og sammenligner oplevelsen af lydbilledet i Call of Duty: Black Ops 4 og Resident Evil II (2019) med brugen af fire headsets. Jeg kommer naturligvis ind på komfort og funktioner, men det mest interessante er at undersøge, om et ”billigt” Plantronics-headset med Dolby Atmos går hen og reducerer alle tre gorillaer til bavianer på lydsiden. Når jeg anvender Black Ops 4, skyldes det, at skydespil stiller store krav til gaming-headsettets evne til at gengive lyddetaljer med en stor præcision. Du skal kunne høre, hvorfra der skydes, ligesom du skal kunne høre fjendens fodtrin i god tid, så du kan tage sigte, når han kommer rundt om hjørnet. Af disse årsager har gaming-headset …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så kom der ny gamingmus fra Logitech

Logitech G, der er en afdeling af Logitech har lige lanceret deres nye Logitech G305 Lightspeed trådløs gamingmus. Det er en næste-generations gamingmus, der bringer Lightspeed teknologien samt Hero (High Efficiency Rated Optical)-sensoren ud i hænderne på gamere. Logitech G305 anvender Logitech G’s Lightspeed trådløse teknologi til at give en spiloplevelse, der er hurtigere end de fleste, kablede mus. Herudover byder den på Logitech G’s Herro sensor, der er i stand til at præstere ydelser med 10 gange større strømeffektivitet end den foregående generation af mus. Takket være den ekstreme strømeffektivitet på Hero, er der utroligt lang levetid på batteriet. Du får dermed, når musen er i ”Performance”-mode, 250 timer kontinuerligt gameplay med en report rate på 1 ms på bare et enkelt AA-batteri. Skift til ”Endurance”-mode med en report rate på 8 ms, der anvender Logitech Gaming Software (LGS), og du kan forlænge batteriets levetid til at være op til ni måneder på et enkelt AA-batteri. Selvom den er pakket med så meget teknologi, så er Logitech 305 hverken tung eller klodset. Den er holdbar, men dog kompakt og med en lav vægt på bare 99 gram. Dette giver høj manøvrevenlighed takket være det elegante letvægtsdesign og det ultra-effektive batteri-forbrug. Pris og tilgængelighed Logitech G305 Lightspeed trådløs gamingmus forventes at være til salg hos de danske forhandlere i juni 2018 til en vejledende pris på 499 kroner.