Nyheder

Tusindvis af websites spreder malware til Mac

MacOS er længe blevet betragtet som et mere sikkert system, men der findes også cyberkriminelle, som prøver at tjene på Mac-brugerne. Ifølge tal fra Kaspersky er Shlayer, som var den mest udbredte macOS-trussel i 2019, et godt eksempel på dette. Shlayer er specialudviklet til at installere adware, dvs. programmer, som spammer brugerne med ulovlige reklamer og registrerer deres browsersøgninger for så at manipulere søgeresultaterne til at vise endnu flere reklamer. I perioden fra januar til november 2019 stod Shlayer for næsten en tredjedel (29,28 %) af alle de macOS-angreb, der blev registreret af Kasperskys sikkerhedsprodukter. Dermed indtager Shlayers adware næsten samtlige pladser på top10-listen over macOS-trusler. Shlayers inficerende algoritme har stort set ikke ændret sig, siden den blev opdaget, og den spreder sig med uformindsket styrke. Det gør den til en særligt relevant trussel, som macOS-brugere bør beskytte sig imod. Malware/adware Andel af angrebne brugere HEUR:Trojan-Downloader.OSX.Shlayer.a 29,28 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.q 13,46 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Spc.a 10,20 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.p 8,29 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.j 7,98 % not-a-virus:AdWare.OSX.Geonei.ap 7,54 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Geonei.as 7,47 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.t 6,49 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.o 6,32 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.x 6,19 % Top 10 macOS-trusler målt på andel af angrebne brugere af Kasperskys macOS-produkter i perioden fra januar til november 2019 Der er gode penge at tjene for de cyberkriminelle, så der findes mere end 1.000 ”partnersider”, som hjælper med at sprede Shlayers malware. Brugerne kommer uforvarende til at downloade en trojansk hest, der inficerer deres enhed, når de fx vil opdatere deres Adobe Flash-player eller tjekke en reference på Wikipedia. For hver installation modtager den partner, …. (læs mere her)