malware

Business

92 milliarder e-mails blev afvist fra oktober til december i 2019

5. marts 2020 Lars Bennetzen
E-mails er de cyberkriminelles foretrukne metode til at distribuere trusler, og det skorter bestemt ikke på ”farlige” mails. Sikkerhedsfirmaet Mimecast har alene blokeret for hele 92 milliarder e-mails ud af 202 milliarder på verdensplan fra oktober til december i 2019, fortæller firmaet i en nylig offentliggjort rapport. Rapporten afdækker de dominerende e-mailkampagner og trends inden for cyberangreb. Generelt kan de mange angreb opdeles i fire kategorier: Spam, efterligning, opportunisme og målrettede. Spam-angrebene forsøger at sprede malware og er oftest målrettet virksomheder inden for jura, software og banker. Kategorien ’efterligning’ vedrører angreb, hvor e-mailens afsender eller indhold ser ud til at stamme fra en anerkendt kilde som et domæne, en mobilapp, en profil fra et socialt medie eller sågar en kollega. De opportunistiske angreb beror ofte på aktuelle hændelser som store læk fra databaser, hvor offeret modtager en e-mail med en opfordring til at skifte adgangskode eller lignende ved hjælp af et link i mailen. Sidstnævnte, de målrettede angreb, retter sig mod en specifik virksomhed eller organisation og kan blandt andet have til hensigt at stjæle oplysninger eller penge. Cyberkriminelle foretrækker Zip-filer Mens cyberkriminelle bruger en række forskellige angrebstyper, så sværger de fortrinsvis til komprimeringsfiler som Zip eller Rar, når de skal distribuere ondsindede programmer. Ligeledes er Microsoft Word-formaterne DOC og DOCX flittigt anvendt. Det gælder i særdeleshed i den periode, som rapporten fokuserer på. Her er netop Words filformater blevet brugt til at distribuere Emotet – en banking malware. Truslen kan inficere bankrelaterede systemer og stjæle finansielle oplysninger eller midler. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Frygten for Coronavirus bruges i malware-kampagner

6. februar 2020 Lars Bennetzen
Nu er det heldigvis ikke så aktuelt i Danmark endnu, men det er alligevel skræmmende at se, hvordan de cyberkriminelle uden nogen form for skrupler udnytter nationale, såvel som internationale, hændelser som fx Coronavirussen, til at sprede malware. Lige nu ser vi derfor, at de kriminelle bag den kendte Emotet-malware allerede i fuld gang med at at sprede deres egen virus – og de slår i høj grad på elementet af frygt. Coronavirussen (2019-nCoV) har i lang tid domineret nyhederne, og nu udnytter cyberkriminelle folks frygt til at sprede malware. Det er ikke noget nyt, at cyberkriminelle udnytter frygt til at sprede malware, og det er altid en god idé altid at behandle spammails, der handler om store og igangværende hændelser, med omtanke. Bogdan Botezatu, Bitdefender Sikkerhedsforskere hos IBM X-Force har opdaget en aktiv email-kampagne, der udsender inficerede Word-dokumenter. Angiveligt indeholder dokumenterne information om virusudbruddet og forskellige foranstaltninger, man kan tage i brug for at undgå at blive smittet med Coronavirus. Har man aktiveret makroer og åbner et af de vedhæftede Word-dokumenter, vil Emotet-malware automatisk blive installeret på computeren. Selv hvis makroer er deaktiveret, vil du blive bedt om at aktivere dem for at kunne få adgang til dokumentet. Bølgen af inficerede emails fokuserer, for en tid endnu, kun på Asien. Det er dog ikke usandsynligt, at angrebene kan nå Europa, skulle virussen fortsætte med at sprede sig. Modtager man en mail med vedhæftede filer fra en ukendt afsender, bør man sikre sig, at man har opdateret sin sikkerhedsløsning. Derudover …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Tusindvis af websites spreder malware til Mac

31. januar 2020 Lars Bennetzen
MacOS er længe blevet betragtet som et mere sikkert system, men der findes også cyberkriminelle, som prøver at tjene på Mac-brugerne. Ifølge tal fra Kaspersky er Shlayer, som var den mest udbredte macOS-trussel i 2019, et godt eksempel på dette. Shlayer er specialudviklet til at installere adware, dvs. programmer, som spammer brugerne med ulovlige reklamer og registrerer deres browsersøgninger for så at manipulere søgeresultaterne til at vise endnu flere reklamer. I perioden fra januar til november 2019 stod Shlayer for næsten en tredjedel (29,28 %) af alle de macOS-angreb, der blev registreret af Kasperskys sikkerhedsprodukter. Dermed indtager Shlayers adware næsten samtlige pladser på top10-listen over macOS-trusler. Shlayers inficerende algoritme har stort set ikke ændret sig, siden den blev opdaget, og den spreder sig med uformindsket styrke. Det gør den til en særligt relevant trussel, som macOS-brugere bør beskytte sig imod. Malware/adware Andel af angrebne brugere HEUR:Trojan-Downloader.OSX.Shlayer.a 29,28 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.q 13,46 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Spc.a 10,20 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.p 8,29 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.j 7,98 % not-a-virus:AdWare.OSX.Geonei.ap 7,54 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Geonei.as 7,47 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.t 6,49 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Pirrit.o 6,32 % not-a-virus:HEUR:AdWare.OSX.Bnodlero.x 6,19 % Top 10 macOS-trusler målt på andel af angrebne brugere af Kasperskys macOS-produkter i perioden fra januar til november 2019 Der er gode penge at tjene for de cyberkriminelle, så der findes mere end 1.000 ”partnersider”, som hjælper med at sprede Shlayers malware. Brugerne kommer uforvarende til at downloade en trojansk hest, der inficerer deres enhed, når de fx vil opdatere deres Adobe Flash-player eller tjekke en reference på Wikipedia. For hver installation modtager den partner, …. (læs mere her)
Business

Her tjente cyberkriminelle pengene i 2019

24. januar 2020 Lars Bennetzen
Den israelske sikkerhedsspecialist, Check Point Software Technologies, har offentliggjort deres 2020 cybersikkerhedsrapport, der beskriver sidste års største tendenser inden for cyberangreb. Rapporten viser, hvilke metoder cyberkriminelle primært anvender til at angribe organisationer på tværs af industrier verden over, og giver samtidig organisationer den nødvendige viden og information til at håndtere og beskytte sig bedre mod de aktuelle femte-generations cyberangreb og trusler. Sikkerhedsrapporten giver et detaljeret overblik over cybertrusler og afslører de hyppigste angrebstyper og teknikker, der er blevet observeret inden for det sidste år. Nogle af de vigtigste resultater fra rapporten, viser at: Cryptominers dominerer malwarelandskabet – på trods af at cryptomining aftog i løbet af 2019, som følge af kryptovalutaens fald i værdi og lukningen af Coinhive-operationen i marts, blev 38% af virksomheder globalt stadig påvirket af cryptominers i 2019. En stigning fra 37% i 2018. Dette skyldes, at brugen af cryptominers stadig kan give stort udbytte med lav risiko for kriminelle. Botnet angreb stiger voldsomt – 28% af globale organisationer blev ramt af botnet-aktiviteter, hvilket udgør en stigning på over 50% sammenlignet med 2018. Emotet var den mest brugte bot-malware, primært på grund af dens alsidighed i forhold til at aktivere malware og spam. Andre botnot aktiviteter som ‘sextortion-mails’ og DDoS-angreb steg også markant i 2019. Målrettet ransomware rammer hårdt – mens andelen af organisationer, der bliver ramt af ransomware er relativt lavt, er omfanget af angrebene meget større. Kriminelle udvælger deres ransomware ofre meget nøje med det formål at afpresse sig til den størst mulige gevinst. Mobilangreb …. (læs mere her)
Business

Hver tredje computer med biometrisk data er inficeret med malware

6. december 2019 Lars Bennetzen
Kasperskys it-sikkerhedsforskere har analyseret malware på de computere og servere, som de dagligt beskytter.  Her blev et betydeligt antal konventionelle malware-programmer blokeret, bl.a. moderne fjernadgangs-trojanere (5,4%), malware til phishing-angreb (5,1%), ransomware (1,9%) og trojan bankers (1,5%). Dét viser rapporten “Threats for biometric data processing and storage systems”, som bygger på årets første ni måneder og er udarbejdet af Kaspersky ICS CERT. Det bliver mere og mere normalt, at skifte de traditionelle godkendelsesmetoder, som login og adgangskoder, ud med biometrisk data. Biometri-baseret autentificering bruges også til at få adgang til kontorer og bygninger, til industrielle it-systemer, til både personlige og arbejdscomputere og mobiltelefoner. Som med mange andre teknologier, der har udviklet sig hurtigt, har biometriske autentificeringssystemer vist sig at have betydelige ulemper. De største mangler skyldes manglende it-sikkerhed. ”Vores forskning viser, at den nuværende situation med biometrisk datasikkerhed er kritisk og skal bringes til offentlighedens kendskab. Selvom vi mener, at vores kunder er forsigtige, er vi nødt til at understrege, at de mange sikkerhedstrusler, som vi har opdaget og forhindret, kunne have fået alvorlige konsekvenser. Særligt udsatte er databaser, hvor biometrisk data gemmes,” siger Kirill Kruglov, senior sikkerhedsekspert fra Kaspersky ICS CERT. Biometriske data kan ikke ændres Er ens adgangskode blevet stjålet, så kan man gå ind og ændre den til en anden og dermed beskytte sin enhed. Men er ens biometriske data først stjålet, så er der ingen vej tilbage. ”I dag er vores kroppe blevet nøglen til digital autentificering og vi erstatter udskiftelige adgangskoder med noget, vi ikke kan …. (læs mere her)