Nyhedsbrev

TEST: MiiBuds Active Go – mærkeligt design, skuffende lyd

Der er ikke mange danske headsets på markedet, men MiiGo står bag et af de få danske brands, og jeg har testet MiiBuds Active Go, et helt trådløst in-ear-headsets til sportsfolket. Der er flere udfordringer med dette nye headset. Den første jeg stødte på er størrelsen på etuiet. For jeg skal da ellers lige sige at det er stort. Jeg har ikke små hænder, men stadig så fylder det stort set hele min håndflade. Jeg ved godt, at MiiGo har smidt næsten 100 timers batterilevetid ned i etuiet, men jeg ville altså hellere have undværet de mange timers batterilevetid, og fået et mindre etui. ‘Jamen – det fungerer også som powerbank’, kunne forsvaret så være. Og det er ganske korrekt. Det er muligt at oplade andre enheder via et usb-kabel, og det er da spændende nok, men hånden på hjertet – hvor ofte har man lige brug for en powerbank når man er ude og løbe, eller træne i centret? Igen ville jeg hellere have et etui jeg faktisk kan have i min lomme, fremfor at skulle have det i en taske. Så er der en anden lille designdetalje der både undrer og irriterer mig. MiieGo har nemlig valgt at placere den øreprop der skal i venstre øre i den højre side af etuiet og omvendt. Det har jeg aldrig oplevet før, og det drillede og irriterede mig konstant. Jeg forsøgte flere gange at tage venstre øreprop i højre øre, og det fungerede ikke. Øredutterne er forsynet med en bøjle …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: MiiBUDS ACTIVE GO er den ultimative træningsmakker i al slags vejr

Pressemeddelelse fra Miiego Det danske audiobrand MIIEGO, der er specialiseret i trådløs lyd til aktivitet og bevægelse, lancerer i dag de nye trådløse in-ear høretelefoner MiiBUDS ACTIVE GO. De fleksible og bløde MIIEGO-ørebøjler sikrer en stabil pasform med komfortable ørepropper i memory foam, som bevirker at de bliver siddende behageligt i øret under hele træningen, uanset om de skal med en tur i fitnesscenteret eller levere musik og motivation under et langdistanceløb. MiiBUDS ACTIVE GO høretelefonerne har en sved- og vandtæthed på IPX7, som gør dem helt vandtætte, så selv hvis du bliver fanget i et skybrud, er funktionaliteten af høretelefonerne det sidste, du skal bekymre sig om. De ultralette ørepropper vejer kun 10 gram hver, og de er så behagelige, at man hurtigt glemmer, at man har dem på. Den specialudviklede ørekrog går over og bag øret, hvilket gør MiiBUDS ACTIVE GO til et godt valg til bevægelse, løb og træning, da de sidder sikkert fast. Hver MiiBUD kan også bruges enkeltvis, hvis man ønsker det, da hver høretelefon har en indbygget mikrofon til at foretage opkald samt fysiske knapper på hver side for lettere betjening. Prisvindende lyd på farten MIIEGO’s trådløse audioprodukter har vundet flere internationale priser for enestående funktionelt design og lyd i topkvalitet til en aktiv livsstil og til overkommelige priser. Med de optimerede audiokomponenter i høj kvalitet leverer MiiBUDS ACTIVE GO krystalklar lyd med en kraftig bas og tydelig diskant, der sikrer fremragende lydkvalitet uanset om de anvendes i hjemmet eller under åben himmel. MiiBUDS …. (læs mere her)