Laserprojektor til hjemmet
Epson har introduceret to nye mini-laser-tv-projektorer (EF-11 og EF-12) og to nye laserprojektions-TV’er (EH-LS300B og EH-LS300W). De nye projektorer slutter sig til EF-100 og EH-LS500 og udgør “EpiqVision”-sortimentet, Epsons nye produktfamilie af laser- og mini-laser-TV-modeller. EH-LS300 og den tidligere annoncerede EH-LS500 udgør EpiqVision Ultra-serien, mens EF-udvalget udgør EpiqVision Mini. De nye projektorer tilbyder en storskærm til en overkommelig pris og medrivende underholdning i hjemmet med op til 10 års vedligeholdelsesfri visning for hele familien, hvilket gør dem til et ægte alternativ til det traditionelle TV. Epsons mindste 3LCD-laserprojektorer, EF-11 og EF-12, giver en storskærmsoplevelse i et bærbart design og kan nemt flyttes fra lokale til lokale og integreres i de mindste lokaler, uden behov for et TV eller en skærm. De nye modeller er ideelle i en række af situationer, herunder familiens filmaftener, spil, fremvisning af fotografier eller endda til at se sport. Deres kompakte størrelse og lette design betyder, at de kan nydes af alle medlemmer af familien, flyttes til forskellige lokaler i huset eller endda tages udenfor takket være laserlyskilden, som giver et lyst og levende billede. EF-12 giver, for første gang i en Epson projektor, brugerne mulighed for at opleve lyd fra YAMAHA med muligheden for at fungere som en enkeltstående smart-højttaler. Sammen med Android TV, tilbyder projektoren derudover tusindvis af film, serier og spil på Google Play, YouTube og mange andre populære apps. Desuden kan brugere med indbygget Chromecast, sende deres foretrukne underholdningsprogrammer direkte til den store skærm fra en Android- eller iOS-enhed, Mac- eller Windows-computer …. (læs mere her)