Nyheder fra gl. site

MIT-robotter leger i flok og spiller fodbold sammen

Robotter bliver stadig mere avancerede, og hos MIT Biomimetics Robotics har de virkelig travlt. De har udviklet en flok robotter de kalder for ’mini cheetah’, og dem har de for nyligt haft ude til en offentlig demonstration, der viser hvor avancerede robotter er blevet. De ni robotter, der er på størrelse med en stor hund, blev sat gennem en række aktiviteter, herunder koordinerede bevægelser, slå saltomortaler, hoppe og endda spille fodbold. Robotterne er rimelig lette, de vejer kun omkring 10kg, og deres design blev offentliggjort tidligere i år. Det er miniudgaver af robotten Cheetah 3, der er en stor, dyr og tung robot, der samtidig er svær at brugertilpasse. Disse små nye robotter er designede så de kan laves af hyldevarer, er holdbare og rimelig billige at fremstille. De kan gå både med den ene og anden siden opad, og de kan klare et baglæns kraftspring fra stående stilling – nå ja, og så kan de løbe med en hastighed på omkring 7-8 km/time.