Nyhedsbrev

TEST: Momentum True Wireless 4: Lyden skuffer

Jeg har altid været vild med Sennheisers headsets, deres fokus på flot design og god lyd har i mange år gjort dem til et af mine favorit-brands når det kommer til at skulle nyde god musik. Men Momentum True Wireless 4 kan ikke leve op til de oplevelser jeg har haft med Sennheisers tidligere headsets, både in-ear, on-ear og over-ear. Samtidig er det absolut ikke et billigt headset, og det gør ikke sagen bedre. Umiddelbart startede testen ellers rigtig godt. Sennheiser skuffede absolut ikke på designsiden. Det kendte, og nærmest klassiske, grå stof dækker etuiet og giver det et godt udseende, og det føles godt og robust. Selve øredutterne er ligeledes flotte i designet, og Sennheiser har lavet en lille genistreg når det kommer til pasformen/komforten. Hvor jeg er vandt til at et headset har en silikoledut der kan skiftes ud, eller i visse tilfælde en vinge, så er der to forskellige tilpasninger på ørepropperne jeg kunne lege med her. Dels selve silikoledutten der går ind i øret, hvor der er et par forskellige størrelser med, og så er der en gummiring lidt længere inde mod basen, der er med til at sikre at øreproppen sidder godt og behageligt i øret. Den kunne også skiftes ud, og alt i alt var det med til at give en skøn pasform og meget god komfort. Så det var hverken på design eller komfort at Momentum True Wireless 4 skuffede mig, og det havde næsten været bedre, hvis det havde været her jeg …. (læs mere her)