Gadgets

Ny Logitech-mus giver taktil feedback

Logitech har præsenteret den seneste tilføjelse til deres MX Master-serie, MX Master 4. Musen adskiller sig fra sine forgængere ved at introducere haptisk feedback og en stærkere, mere stabil forbindelse. Taktil feedback og softwaregenveje MX Master 4 er den første mus i serien, der benytter haptisk feedback. Denne teknologi giver brugeren taktile vibrationer ved scrolling, navigation og klik. Ifølge Logitech er den taktile oplevelse tiltænkt at øge præcisionen og brugeroplevelsen, særligt i arbejdsgange inden for video- og billedredigering, design og dataanalyse. Musen er kompatibel med softwaren Logi Options+, som introducerer den nye funktion Actions Ring. Dette er et digitalt overlay, der ifølge Logitech kan reducere gentagne og ensidige musebevægelser med op til 63 % ved at give adgang til app-specifikke genveje og tilpassede styringsmuligheder. Vi har udviklet MX Master 4 til at give vores brugere en ny dimension af fordybelse og hastighed – takket være den taktile haptiske feedback og den øjeblikkelige adgang til deres foretrukne værktøjer via Actions Ring-softwaren. Tolya Polyanker, General Manager for MX Business hos Logitech Musens trådløse forbindelse er blevet forbedret med en ny chip og optimeret antenneplacering, hvilket ifølge producenten giver en dobbelt så stærk forbindelse som tidligere modeller. Forbindelsen sker via en USB-C-dongle. Bæredygtighed og forretningsfokus Logitech oplyser, at MX Master 4 er produceret med et fokus på bæredygtighed. Musen indeholder mindst 48 % certificeret genbrugsplast, og batteriet består af 100 % genbrugt kobolt. En separat version, MX Master 4 for Business, er også tilgængelig. Denne udgave er designet til nem implementering i virksomheder, …. (læs mere her)
Gadgets

ZOWIE lancerer trådløse 4K-gamingmus med ikonisk design

ZOWIE, kendt for deres ergonomiske gamingudstyr, præsenterer nu EC-DW-serien, en ny linje af trådløse gamingmus baseret på det velkendte EC-design. Musene understøtter en polling-frekvens på op til 4.000 Hz, hvilket sikrer lynhurtig respons i intense spilsituationer. Sammen med en forbedret 4K-modtager lover ZOWIE en særdeles stabil trådløs forbindelse, der minimerer risikoen for forsinkelser og udfald, både hjemme og i professionelle turneringer. En ny, intern antenne placeret foran på musen skal yderligere styrke signalet og gøre det mere modstandsdygtigt over for ekstern interferens. EC-DW-serien er desuden blevet lettere end de tidligere EC-CW-modeller. Det asymmetriske design med bløde kurver er udviklet for at give en naturlig pasform i hånden og understøtte hurtige, horisontale bevægelser, hvilket kan give en afgørende fordel i konkurrencepræget gaming. Det ergonomiske design fokuserer på komfort under lange spilsessioner. Ifølge ZOWIE understøtter den blødt buede konstruktion en hurtigere og mindre trættende bevægelse af musen i vandret retning. Krumningen på venstre side er specifikt designet til tommelfingeren, mens den afrundede højre side sikrer en jævn kontakt med ring- og lillefinger, hvilket letter hurtige løft af musen. Den medfølgende retningsbestemte modtager er designet til at optimere signaloverførslen til musen. Ved at reducere modtageområdet på bagsiden af modtageren minimeres potentielle forstyrrelser fra signaler bagfra. Dette skal sikre en mere stabil og pålidelig trådløs forbindelse uden tab af billeder eller hakken. Tekniske specifikationer (udvalgte): De tre mus har alle samme pris, nemlig omkring 1.120 kroner – så helt billige er de ikke just.
Nyhedsbrev

PM: Lydløs mus fra Trust er den ultimative makker på kontoret og på farten

Pressemeddelelse fra Trust Trust lancerer nu den nye trådløse mus, YVI+. YVI+ skiller sig ud fra andre mus på markedet på flere parametre – blandt andet på grund af dens smarte trådløse kompatibilitet med flere enheder. Med sin Bluetooth 3.0, Bluetooth 5.0 og trådløse 2.4G-forbindelse kan musen let tilkobles flere enheder, hvilket gør den til en ideel makker både på hjemmearbejdspladsen, på kontoret og på farten. I overensstemmelse med Trusts forpligtelse til bæredygtighed er YVI+ skabt af 75 % genbrugsmaterialer. Derudover har musen en imponerende lang batterilevetid, der giver op til 12 måneders konstant brug, så brugerne kan nyde non-stop produktivitet uden hyppigt behov for at udskifte batterier. Den kompakte mus leveres desuden med lydløse knapper, så brugeren ikke ufrivilligt kommer til at forstyrre sine omgivelser. Hastighedsvælgerknappen giver let mulighed for at skifte mellem 800-1600 DPI, hvilket giver total alsidighed uanset opgaven. YVI+ fås i fire farver – sort, hvid, blå og lilla – og er den perfekte makker til produktivt arbejde. YVI+ Multidevice Wireless Mouse er tilgængelig nu og er til salg for vejledende pris 149,- kroner.
Nyhedsbrev

PM: Logitech G lancerer den næste generation i Pro-serien af mus og tastatur, udviklet med og for verdens bedst esporetsudøvere

Logitech G, et brand under Logitech, annoncerede ved Logi PLAY lanceringen deres nyeste PRO-serie, som er udviklet til at opfylde esportsudøvere og dedikerede gameres krav til udstyr. Den nye serie omfatter den nydesignede PRO X SUPERLIGHT 2 DEX gaming mus, den opgraderede PRO 2 LIGHTSPEED gaming mus og det banebrydende PRO X TKL RAPID Gaming Tastatur. Vi lægger meget arbejde i vores PRO-serie produkter, der med fokus på innovation, giver tydelige forbedringer i præstationen. Samtidig arbejder vi tæt sammen med professionelle gamere for at opfylde deres behov. Denne forskning og designproces gør det muligt for os ikke kun at identificere og skabe banebrydende produkter, men også at teste ydeevnen, hvilket i sidste ende gavner hele gaming-fællesskabet. Med vores nye PRO X SUPERLIGHT 2 DEX, vores ambidekstrale PRO 2 LIGHTSPEED, og vores første magnetiske analoge rapid trigger keyboard, PRO X TKL RAPID, imødekommer vi gamernes behov for udstyr på højeste niveau. Chris Pate, leder af PRO Series produktudvikling hos Logitech G De seneste tre år har Logitech G samarbejdet med hundredvis af professionelle esportsudøvere for at udvikle den næste generation af udstyr i PRO-serien. De nye produkter giver sammen med det nuværende PRO-udvalg, spillerne mulighed for at vælge den form, spillestil og funktionalitet, der passer dem bedst. Samtidig med, at hvert PRO-serie produkt garanterer den højeste ydeevne inden for mus og tastaturer. De nyeste tilføjelser til PRO-serien inkluderer: PRO X SUPERLIGHT 2 DEX: Den asymmetriske og skarpe gaming mus Et af højdepunkterne blandt vores nye lanceringer er Logitech G PRO X SUPERLIGHT 2 DEX, som har et helt nyt, …. (læs mere her)
Gadgets

Nyt tastatur lover let skifte mellem enheder og programmer

Signature Slim Keyboard skulle være designet med henblik på at gøre oplevelsen på tværs af arbejds- og privatcomputer mere enkel, forstået på den måde, at det skulle være let at skifte mellem forskellige computere og bruge samme tastatur. Samtidig skulle tastaturet være designet så det ser godt ud, både hjemme og på kontoret, og Logitech lover at det har flere funktioner end et typisk begyndertastatur og tidsbesparende softwaretilpasninger. Signature Slim Combo kommer med det trådlåse tastaturet, Signature Slim K950 og den trådløse mus, Signature Plus M750. Ifølge Logitech skulle det minde om at skrive på tastaturet på en bærbar, når man bruger det nye teatatur, og det kommer med genveje til både volumen, play/pause og mute/unmute. Der er også en Smart Action, der giver brugerne mulighed for at spring gentagende handlinger over ved at automatisere flere optaver med et enkelt tryk på en tast. Både mus og tastatur er certificeret CO2-neutrale, og inkluderer certificeret genanvendt plastik. Signature Slim K950 får en pris på omkring 680 kroner, mens kombo-pakken kommer til at koste omkring 900 kroner.