Nyheder

Logitechs nye mus fyldt med teknologi

MX Anywhere 3, der også findes i en version til Mac, er en trådløs kompakt mus, designet til at være tynd, med høj ydeevne og komfort uanset hvor du bruger den. Den er bygget til at fungere på næsten alle overflader, også på glas (hvilket bare skal testes), og så har den den nyeste generation af Logitechs MagSpeed hjul, hvilket gør at du i princippet kan scrolle op til 1.000 linjer pr. sekund, uden støj. Det hjul skifter automatisk mellem ratchet- og hyperfast-tilstand, hvilket Logitech selv siger skulle give en uhørt høj præcision. Den trådløse forbindelse har en rækkevidde på op til 10 meter, og musen har usb-c hurtigopladning. Den kan være tændt i op til 70 dage ved fuld opladning, og et par minutters opladning kan give den op til tre timers brug. MX Anywhere 3 fungerer med Windows, macOS, iPadOS, ChromeOS og Linux. MX Anywhere 3 til Mac er optimeret til macOS, er iPad-kompatibel og inkluderer et USB-C til USB-C-opladerkabel til Mac. Musen er på markedet her i slutningen af denne måned, og får en udsalgspris på omkring 750 kroner.