Bronze

Google leverer god lyd til en rigtig god pris

Google har sin nyeste smarthøjttaler – Nest Audio – som kommer i danske butikker til en vejledende pris på 799 kroner. For prisen får du en trådløs højttaler, der kan kobles sammen med andre højttalere i et multirum-setup, og som naturligvis kommer med en stemmestyret Google Assistent indbygget. Det skader heller ikke, at kabinettet er bygget af 70% genbrugsmaterialer.  Diskret design og masser af lyd  Designet er det første, der falder i øjnene, når du pakker Google Nest Audio ud. Naturligvis. Her er Google gået efter et meget diskret design: Bløde og rundt kanter, en blød og ikke-reflekterende overflade og en gråhvid farve, der får svært ved at genere nogen. Kort sagt er her tale om en højttaler, der kan gemme sig i de fleste lokaler uden at tiltrække sig opmærksomhed. Til gengæld bliver du overrasket, når du hører lyden. For selv om prisen er lav leverer Nest Audio overbevisende på lyden. Google nævnte i forbindelse med lanceringen, at der er lagt ekstra meget vægt på balancen imellem de forskellige elementer – bas, mellemtone og diskant. Og det må siges at være lykkedes ganske godt.  Klart lydbillede, højere lyd og mere bas  I forhold til den tidligere model Google Home, spiller Nest Audio 75% højere. Samtidig er bassen blevet 50% kraftigere, og det lyder godt, men får ikke gulvet til at ryste. Det lykkedes at skabe en højttaler, der virkelig har god balance imellem elementerne, og det giver et flot og meget detaljeret lydbillede til prisen. Det er i øvrigt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lige så smart, men med bedre lyd

Efter fire år sender Google sin første smarthøjttaler – Google Home – på pension og lancerer nu efterfølgeren – Nest Audio.  De fleste af os bruger logisk nok først og fremmest vores smarthøjttalere til at lytte til musik. Derfor har fokus i udviklingen af Nest Audio været at skabe den bedste mulige højttaler med vægt på balance imellem bas, mellemtone og diskant. Samtidig skal designet være så lækkert, at det passer ind alle steder.   Mere volumen og masser af BAS  Der er skruet gevaldigt op for volumen, og Nest Audio kan spille 75 procent højere end forgængeren. Samtidig er der kommet mere smæk på bassen, der er blevet 50 procent stærkere.   De fleste mennesker har tilbragt virkelig mange timer indenfor husets fire vægge i år – og naturligt nok hørt en hel masse musik undervejs. Derfor er det nødvendigt med god lyd i rummet. Med Nest Audio har vi forsøgt at kombinere et flot design med solid hardware, som giver bedre lyd i ørerne. Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark Den nye højttaler er selvfølgelig lige til at koble på et eksisterende smartspeaker setup i hjemmet, så Nest Audio kan fungere som stereohøjttaler eller agere centerhøjttaler for andre smart speakere.   Adaptiv lyd  Nest Audio kan tilpasse lyden til omgivelserne, så den automatisk skruer op for lyden, hvis der opstår baggrundsstøj. Men den sørger også for at tilpasse lydbilledet, så lyden passer til den musik, højttaleren afspiller. Bas, diskant og mellemtoner vil altså blive justeret, hvis du skifter fra …. (læs mere her)