Gadgets

TEST: Fantastisk lyd i lækker indpakning

B&O har med H95 skabt nogle hovedtelefoner, der henvender sig til købere med lidt ekstra penge på lommen. Men så får man til gengæld også en masse lækkerier – og ikke mindst fremragende lyd – med i købet. Og hvis du har pengene, behøver du ikke engang at læse denne anmeldelse færdig – skynd dig ud at købe dem nu.   Beoplay H95 er skabt for at hylde B&O’s 95-års jubilæum. Derfor er der også skruet op for både kvalitet og luksus i H95 – og prisen har med et 6.000 krones prismærke også fået en ordentlig en over nakken. Men så får du også nogle flotte hovedtelefoner. H95 er udført i metal og læder med luksuriøse detaljer hele vejen rundt. Ørekopperne er f.eks. udført i blødt lammeskind med memory foam indeni, og B&O lover perfekt pasform. Volumenknappen er et drejehjul, som sidder på højre kop og gør det nemt at justere volumen. På et drejehjul i venstre side justerer du niveauet for noise cancelling. Som ekstra luksus er transport-æsken til hovedtelefonerne lavet i aluminium, som ser virkelig flot ud. Lyd i fantastisk balance   Lyden er selvfølgelig det vigtigste i et par hovedtelefoner, og her rammer B&O helt rigtig. Bas, diskant og mellemtoner er i virkelig god balance, og resultatet lyder godt, uanset om du lytter ved høj eller lav volumen. Noget af det, der gør lyden så fremragende, er detaljerne. De små nuancer og detaljer i musikken bliver meget tydelige og hovedtelefonerne giver en tydelig følelse af at være …. (læs mere her)
Laptops

TEST: HP Envy 15 – Den bedste lyd i en bærbar – nogensinde

Den nyeste version af HP Envy 15 er ikke nogen let maskine. Med en vægt på 2,14 kg føles den ret tung i forhold til mange andre bærbare til kontorbrug. Men selv om den er tung, så lover HP, at du får noget for pengene. Computeren kan ifølge HP prale med en batterilevetid på op til 18,5 timer, skærm i fuld HD, fuld HD-webcam og højttalere fra Bang og Olufsen. Samtidig er den udstyret med en hurtig Intel Core i7-10750H processor og et NVIDIA GeForce GTX 1660 Ti Max-Q grafikkort. Du får desuden USB-C og USB porte samt HDMI-udgang, indbygget kortlæser og fingeraftrykslæser. Alt i alt masser af smarte funktioener.  Flot design og gode kræfter  HP har efterhånden opbygget et ry for både at have fokus på design og funktioner i deres business-bærbare. Det gælder også HP Envy 15, der er udført i lækkert metal. Det giver den ekstra tyngde, men ser også ekstra lækkert ud. Under testen har vi brugt computeren til videoredigering, og det kører virkelig godt og helt uden problemer. Her kører blæseren også, og batterilevetiden bliver noget kortere. Det er dog rart at vide, at computeren har ekstra kræfter, når der er behov for det.   Lyd i absolut særklasse   Det er ikke tit, at der er grundt til at være begejstret over lyden i en bærbar computer. Men HP (og B&O) leverer her ganske enkelt den bedste lyd, jeg nogensinde har hørt i en bærbar. Højttalerne er placeret i hver side af computeren – på siden af …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Lækker lyd og lang spilletid i lommeformat

Hos hovedtelefonerne – Sony WF-XB700 – står bogstaverne XB for Extra Bass, og Sony lover, at vi får en “seriøst kraftfuld, dyb baslyd” i ørerne. Hovedtelefonerne er samtidig vandafvisende med en IPX4-certificering, så de kan tåle vandstænk og sved. Hovedtelefonerne kan spille i op til 9 timer på én opladning. Det medfølgende batteri giver en ekstra opladning, så du får en samlet spilletid på 18 timer. Batterierne kan hurtiglades, så du får strøm til en times musik efter 10 minutters opladning.  Stabil Bluetooth-forbindelse Sony har indbygget en modtager i hver hovedtelefon, så Bluetooth signalet nu sendes til begge enheder på samme tid. Det giver en mere stabil forbindelse og mindre forsinkelse i forhold til den gamle teknologi, hvor lyden sendes til den ene hovedtelefon, som så sender den videre til den anden. Jeg oplevede da også en meget stabil forbindelse, hvilket er utroligt vigtigt. Samtidig giver den en lav forsinkelse, så hovedtelefonerne fungerer til videoafspilning. Ergonomisk pasform Ifølge Sony sikrer tre berøringspunkter, at hovedtelefonerne sidder stabilt og uden at genere. Det fungerer fint, og jeg mærker faktisk ikke, at de sidder i ørerne.  Det gode:  God pasform Lækker lyd Vandafvisende Lang batterilevetid Stabil Bluetooth Det dårlige:  Lidt kluntet design Høj pris Lidt for lav lyd Bedømmelse Samlet vurdering 82% Der er tale om nogle virkelig gode hovedtelefoner, der absolut får musikken til at lyde godt. I mine øjne overdriver Sony en lidt, når de lover “seriøst kraftfuld, dyb baslyd”. Jo, bassen er bestemt stærkere end jeg normalt oplever i denne …. (læs mere her)
Bronze

Google leverer god lyd til en rigtig god pris

Google har sin nyeste smarthøjttaler – Nest Audio – som kommer i danske butikker til en vejledende pris på 799 kroner. For prisen får du en trådløs højttaler, der kan kobles sammen med andre højttalere i et multirum-setup, og som naturligvis kommer med en stemmestyret Google Assistent indbygget. Det skader heller ikke, at kabinettet er bygget af 70% genbrugsmaterialer.  Diskret design og masser af lyd  Designet er det første, der falder i øjnene, når du pakker Google Nest Audio ud. Naturligvis. Her er Google gået efter et meget diskret design: Bløde og rundt kanter, en blød og ikke-reflekterende overflade og en gråhvid farve, der får svært ved at genere nogen. Kort sagt er her tale om en højttaler, der kan gemme sig i de fleste lokaler uden at tiltrække sig opmærksomhed. Til gengæld bliver du overrasket, når du hører lyden. For selv om prisen er lav leverer Nest Audio overbevisende på lyden. Google nævnte i forbindelse med lanceringen, at der er lagt ekstra meget vægt på balancen imellem de forskellige elementer – bas, mellemtone og diskant. Og det må siges at være lykkedes ganske godt.  Klart lydbillede, højere lyd og mere bas  I forhold til den tidligere model Google Home, spiller Nest Audio 75% højere. Samtidig er bassen blevet 50% kraftigere, og det lyder godt, men får ikke gulvet til at ryste. Det lykkedes at skabe en højttaler, der virkelig har god balance imellem elementerne, og det giver et flot og meget detaljeret lydbillede til prisen. Det er i øvrigt …. (læs mere her)
Nyheder

Lige så smart, men med bedre lyd

Efter fire år sender Google sin første smarthøjttaler – Google Home – på pension og lancerer nu efterfølgeren – Nest Audio.  De fleste af os bruger logisk nok først og fremmest vores smarthøjttalere til at lytte til musik. Derfor har fokus i udviklingen af Nest Audio været at skabe den bedste mulige højttaler med vægt på balance imellem bas, mellemtone og diskant. Samtidig skal designet være så lækkert, at det passer ind alle steder.   Mere volumen og masser af BAS  Der er skruet gevaldigt op for volumen, og Nest Audio kan spille 75 procent højere end forgængeren. Samtidig er der kommet mere smæk på bassen, der er blevet 50 procent stærkere.   De fleste mennesker har tilbragt virkelig mange timer indenfor husets fire vægge i år – og naturligt nok hørt en hel masse musik undervejs. Derfor er det nødvendigt med god lyd i rummet. Med Nest Audio har vi forsøgt at kombinere et flot design med solid hardware, som giver bedre lyd i ørerne. Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark Den nye højttaler er selvfølgelig lige til at koble på et eksisterende smartspeaker setup i hjemmet, så Nest Audio kan fungere som stereohøjttaler eller agere centerhøjttaler for andre smart speakere.   Adaptiv lyd  Nest Audio kan tilpasse lyden til omgivelserne, så den automatisk skruer op for lyden, hvis der opstår baggrundsstøj. Men den sørger også for at tilpasse lydbilledet, så lyden passer til den musik, højttaleren afspiller. Bas, diskant og mellemtoner vil altså blive justeret, hvis du skifter fra …. (læs mere her)