Nyheder

Nokia 1 kommer i forretningerne i dag

Nokia har sendt en lang række mobiler på markedet i år, og tidligere på året, under Mobile World Congress, blev Nokia 1 lanceret – den mindste og billigste smartphone jeg endnu har set. Naturligvis er det begrænset hvad du kan få for kun 750 kroner, men på samme tid er det ret imponerende hvad du faktisk får i Nokia 1. For det første er den udstyret med Android Oreo (Go Edition), en version af Android der er optimeret for enheder med 1GB ram eller mindre. Nokia 1 er på alle måder en traditionel smartphone med adgang til alle apps i Google Play (om end ikke alle vil kunne køre på den). Den er også lavet så du kan ændre udseende med en række Xpress-on covers, som fås i forskellige farver, og mobilen i sig selv kan du få i farverne Warm Red og Dark Blue. Så hvad får du i Nokia 1? Jo du får en 4G LTE mobile med en quad-core processor, kamera for og bag, dobbelt sim-kort og et batteri på 2.150 mAh. Nokia oplyser at batteriet holder til tale i op til 9 timer, standby tid op til 15 dage, musikafspilning op til 53 timer og videoafspilning i op til 4,8 timer. Imponerende tider. Og her har du så specifikationerne på Nokia 1: Netværk:GSM: 850/900/1800/1900, WCDMA: Band 1, 5, 8, LTE: Band 1, 3, 5, 7, 8, 20, 38, 40 Netværkhastighed: LTE FDD/TDD op til 150Mbps DL og op til 50Mbps UL OS: Android Oreo (Go edition) …. (læs mere her)