TEST: Nokia 8 Sirocco – Nokia viser at det godt kan
Det er ikke fordi Nokia 8 Sirocco er en stor mobil. Faktisk har Nokia valgt at producere deres flagskib som en 5,5” mobil, og det kan der være rigtig mange gode årsager til. Ikke mindst at den størrelse stadig er den der sælger bedst i butikkerne. Med Nokia 8 Sirocco har Nokia så også valgt at gå ’all in’ på kvalitet og design. Væk er det kantede design som Nokia 6.1 og Nokia 7 Plus har, ind er kommet et tyndt design med afrundede sider og en vildt flot skærm der i stil med Samsungs mobiler, går rundt om kanten. Mobilen kan stadig føles lidt kantet at have i hånden, og det skyldes i høj grad, at den nu har fået en spids kant, men der går ikke længe før du har vænnet dig til at bruge mobilen, og så virker den ret naturlig i hånden – ikke mindst takket være den relativ ringe størrelse. Den flotte QHD skærm har en opløsning på 1.440 x 2.560 og det ses, en superflot skærmopløsning med et vildt skarpt billede. Jeg er ret vild med skærmen på Nokia 8 Sirocco. Og det samme gælder for responsen – den er lynhurtig når du scroller eller taster på den –virkelig en fed skærm. Fingeraftryksscanneren er også placeret perfekt på bagsiden, så den er let at tilgå – jeg er en fan her, ikke mindst fordi den bare virker hver gang – og hurtigt. Hvor Nokia dog taber bolden er omkring de fysiske knapper på mobilen, …. (læs mere her)