Business

Over 100.000 phishing-angreb fra populære domæner i 2020 – Gmail topper listen

Med over 1,8 mia. brugere er Gmail verdens mest populære mailtjeneste. Desværre er Gmail også populær blandt hackere, der udnytter den gratis mailtjenestes tilgængelighed og gode ry til at sende phishing-mails til virksomheder og deres ansatte. Det fremgår af en ny rapport, Threat Spotlight: Malicious accounts in business email compromise, fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, som bl.a. undersøger, hvordan cyberkriminelle stjæler følsomme data fra virksomheder og deres medarbejdere eller får dem til at overføre penge. Siden januar 2020 har 6.170 cyberkriminelle gennemført over 100.000 phishing-angreb mod flere end 6.600 organisationer. Rapporten viser også, at 59 pct. af de cyberkriminelle benytter Gmail, hvilket gør domænet til det mest populære blandt hackere. Cyberkriminelle er glade for Gmail. Det skyldes især, at tjenesten er gratis og tilgængelig for alle. Det betyder desværre også, at falske konti lettere slipper gennem et ellers velfungerende sikkerhedsfilter. Vi ser samtidig, at cyberkriminelle bliver bedre og bedre til at målrette deres angreb mod udvalgte medarbejdere, idet de efter grundig research udgiver sig for at være en kollega eller partner. Det kan være vanskeligt at gennemskue et sådant angreb, fordi man kender og stoler på den anden person. Peter Gustafsson, nordisk chef for Barracuda Networks Langvarige angreb Opgørelsen fra Barracuda viser også, at der er stor forskel på det enkelte phishing-angrebs varighed. Knap hvert tredje angreb (29 pct.) varer under 24 timer, mens hele 23 pct. varer 31-180 dage – og yderligere 2 pct. endda over 6 måneder, oplyser Peter Gustafsson. Vi ser en del eksempler på, at angreb varer …. (læs mere her)