Gold

TEST: OnePlus Nord Buds – fedt lille headset

Vi ser alt for ofte at et billigt headset ikke leverer en alt for god lyd, en dårlig komfort eller begge dele. Men OnePlus har lige vist at det ikke behøver være tilfældet. De har lige lanceret et headset i deres Nord-serie, der er den del af deres ‘billige’ produkter. OnePlus Nord Buds er et helt trådløst in-ear-headset, og du kan få det til under 400 kroner, hvilket i sig selv er ret imponerende. Men lad os lige starte med designet af såvel etui som selve headsettet. For materialevalget lader ingen tvivl tilbage – det er et discound-headset. Headset og etui virker meget plastik-agtigt, og jeg har ikke i tvivl om at låget ville gå i stykker, hvis jeg var lidt for voldsom med at åbne det. Etuiet er også rimelig stort og lidt klodset, og ørepropperne føles ligeledes lidt plastikagtige. Men igen – headsettet koster lige under 400 kroner, og det er klart nødvendigt at skære ned nogle steder. God lyd Headsettet har nogle ganske fine tekniske specifikationer, ikke mindst 12,4mm titanium-drivere, hvilket peger hen på en god lyd. Herfra gik jeg så i gang med selve testen. Jeg lyttede til forskellige typer musik i headsettet, samt lidt film, og jeg blev ret hurtigt begejstret over lydkvaliteten i headsettet. Der var en virkelig god bas, der gav en fed bund i lydbilledet, og en mellemtone der gav en følelse af at musikken var hele vejen rundt om dig. Diskanten var skarp og helt på plads hvor den skulle være. …. (læs mere her)