Nyheder fra gl. site

Logitech opkøber Blue Microphones

Blue har nogle helt igennem fantastiske produkter når det kommer til mikrofoner og headsets i studiekvalitet, og med Logitechs ressourcer er det målet for Blue at kunne sikre endnu bedre lydkvalitet til deres brugere. Logitech har med deres lydprodukter, webcams og gaming-udstyr længe udviklet værktøjer som dagligt gør det nemmere for folk at streame og transmittere lyd. Overtagelsen af Blue åbner nu endnu flere muligheder for begge virksomheder til at hjælpe deres brugere med at føre deres ideer ud i livet. Hvor Logitech traditionelt set har haft deres primære fokus på slutbrugermarkedet, så vil de nu med Blue som et brand, tydeligvis også have fat i det semiprofessionelle marked når det kommer til podcast og streamere. I en pressemeddelelse siger Blue’s CEO John Maier: – Med Logitechs stærke ressourcer og utrolige rækkevidde træder Blue ind på en meget større scene fra starten. Vi agter stadig at opfylde vores ultimative mål: at hjælpe vores brugere som muligt med at styrke deres lyd. – Vi har rigtig meget til fælles med Logitech. Alle vores produkter handler om at kombinere fantastisk design og fremragende ydeevne – det samme gør deres. Vi har begge stærke brands i gaming-markedet. Vi laver de mest populære mikrofoner til streaming, mens de laver det mest populære streaming-kamera. Og vi ønsker begge at sørge for, at udstyret i brugernes udstyrs-set up er af topkvalitet. Blue bliver fremover en del af Logitechs mulitbrand-portfolio, der tæller Logitech, Logitech G, ASTRO Gaming, Jaybird samt Ultimate Ears. Logitech lover at der allerede er …. (læs mere her)