Business

Større opdatering til Office 365

Office 365 har virkelig vundet indpas de seneste år, og der er næppe tvivl om, at det er den foretrukne platform når det kommer til mail, dokumenter og regneark. Nu er der så kommet en markant opgradering til Office 365 der blandt andet betyder at det bliver lettere at finde informationer om et møde. Det er Android-klienten der nu automatisk indsamler information om et møde, og kan præsentere det for dig i et enkelt skærmbillede. Nu vi er ved møder, så er der også sket en del med Outlook til pc’en. Når du får en mail med mødeindkaldelse, så skal du ikke længere rulle op og ned for at skifte mellem at se informationen om mødet, og de praktiske detaljer om mødet. Det bliver nu præsenteret på to faner for dig. Det bliver nu også muligt at indlægge din personlige kalender i Outlook, og det fungerer nu sådan, at hvis andre har adgang til at se og planlægge med din kalender, så vil dine private arrangementer så som blokeret tid, men det er ikke muligt for andre at se, hvad der skal ske på de tidspunkter. En ting som jeg personligt har ventet på, er muligheden for at planlægge, hvornår en mail skal sendes. Det er nu kommet, og det betyder at du kan skrive din mail og bestemme, at den først skal sendes i næste uge – lidt smart synes jeg. En anden lille fiks detalje er, at du nu i mails kan fremhæve tekst, og direkte sende den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackerne gemmer sig i din Outlook-udbakke

I marts fik 3 ud af 10 virksomheder (29 pct.) hacket deres Office 365-konti. Det viser en ny undersøgelse foretaget af it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks. Samtidig viser undersøgelsen, at hackerne typisk gemmer sig i Outlook for at observere og lære mere om virksomhedens processer, inden de sætter deres angreb ind. Hver tredje kriminelle (34 pct.) opsatte tilmed regler eller slettede deres ondsindede aktiviteter for at minimere risikoen for at blive opdaget. “Vi kan se, at hackerne ofte venter med at angribe til efter, de har skaffet sig adgang. I stedet overvåger de medarbejderens adfærd for at lære, hvordan virksomheden kommunikerer, hvilke signaturer der benyttes, og hvordan evt. finansielle transaktioner finder sted. På den måde kan et angreb tilrettelægges med størst mulig chance for succes,” forklarer Peter Gustafsson, der er ansvarlig for Barracuda Networks i Norden. 1,5 mio. e-mails fra 4.000 konti Barracuda har analyseret en lang række virksomheder for at undersøge såkaldte account takeover-angreb, det vil sige en type angreb, hvor hackere forsøger at overtage medarbejderes e-mailkonti. Alene i marts registrerede Barracuda knap 4.000 kompromitterede Office 365-konti, hvorfra der blev sendt mere end 1,5 mio. ondsindede e-mails. “Mere end halvdelen af alle globale virksomheder bruger i dag Office 365, og stadig flere kommer til. Hackerne retter derfor målbevidst deres angreb mod Office 365-konti og medarbejdernes e-mail, fordi det kan være en genvej til virksomhedens andre systemer og data. Det bliver derfor stadig vigtigere at have den rette e-mailbeskyttelse, og at medarbejderne trænes i at gennemskue falske e-mails,” siger Peter Gustafsson Microsoft …. (læs mere her)