Headsets og højttalere

Sennheiser lancerer to nye hovedtelefoner med USB-C

Den tyske lydspecialist Sennheiser har netop løftet sløret for to nye produkter, der begge har skiftet det analoge stik ud med en moderne digital forbindelse. Det drejer sig om in-ear modellen CX 80U og over-ear hovedtelefonerne HD 400U. Begge modeller benytter USB-C interface, hvilket sikrer en direkte digital signalvej fra afspilleren til ørerne. Ifølge producenten understøtter headsettet digital lyd i opløsningen 24-bit / 96 kHz, hvilket muliggør tabsfri afspilning med lav latenstid. Skiftet til USB-C betyder samtidig, at modellerne er kompatible med langt de fleste moderne platforme, herunder smartphones, tablets og computere med Android, iOS, Windows og MacOS. HD 400U og CX 80U er udviklet til dem, der bare vil tilslutte og lytte – uden besvær og uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Ved at kombinere vores akustiske ekspertise med USB-C’s udbredelse og en integreret fjernbetjening med mikrofon har vi gjort det nemmere end nogensinde at få Sennheiser-lyd ud af de underholdnings- og produktivitetsapps, vi bruger hver eneste dag. Christian Ern, Senior Product Manager hos Sennheiser Fokus på to forskellige behov HD 400U er en videreudvikling af HD 400S og er designet som en lukket hovedtelefon. Konstruktionen sikrer passiv støjisolering, og lydprofilen beskrives som værende fokuseret på en solid basgengivelse. Modellen er designet til transport med et foldbart design og et aftageligt kabel. Den mindre CX 80U er rettet mod brugere, der foretrækker in-ear løsninger. Modellen leveres med ørepropper i tre størrelser for at sikre korrekt pasform og isolering mod omgivende støj. Lydmæssigt lover Sennheiser en balanceret profil, der …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: HDB 630 – headsettet der bliver ved med at give

Jeg er vild med at lytte til musik, og om jeg træner, kører bil eller arbejder med min computer, så er der (næsten) altid musik i baggrunden. Men musikken bliver bare langt bedre når den kommer ud af gode højttalere, eller et godt headset. Og HDB 630 hører til i toppen af denne kategori, når vi altså snakker om over-ear headsets til omkring 4.000 kroner. Håndtering af headsettet, lige fra at tage det ud af det flotte etui, til at tilpasse det og tage det på, er en fornøjelse. Det er bygget af super solide og robuste materialer der giver headsettet en følelse af eksklusivitet. Jeg ved ikke om der er metal i nogle af delene, det føles som hård plast. Men det ligner aluminium og sort plast og det ser virkelig fedt ud. Øredutterne er beklædt med kunstlæder og det samme gælder hovedbøjlen og det er med til at give det en lækker følelse når du har det på, og den memory-foam som øredutterne er lavet af, er ligeledes super lækre. Så når jeg har det på, har jeg hverken følelsen af at headsettet presser for meget, eller at det bliver for varmt under øredutterne. Og jeg brugte headsettet i timevis, og til tider glemte jeg næsten at jeg havde det på – fed følelse. Der er ingen tvivl for mig om, at dette headset hører til blandt de mest komfortable over-ear-headsets jeg har prøvet i denne prisklasse. Når det kommer til støjreduktion klarer headsettet sig også rigtig godt. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Px8 S2 – Sådan forbedrer man det bedste…

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg er vild med Bowers & Wilkins headsets, og glædede mig rigtig meget til at teste det nyeste over-ear-headset, Px8 S2 fra dem. Gang på gang har producenten vist, at de ikke alene har fuldkommen styr på, hvordan et headset skal lyde og se ud, men også at de løbende kan forbedre deres produkter. Rent designmæssigt har Bowers & Wilkins gjort det langt bedre end forventet. De har taget udgangspunkt i det kendte design, men formået at gøre det langt mere elegant og eksklusivt, mindre og lettere, mens de samtidig har sikret at det er robust og virkelig føles solidt. Det er små detaljer der gør headsettet så elegant. Hovedbøjlen går ned mod ørekopperne, og svinger sig elegant rundt til bagsiden, og kablerne der løber ud fra hovedbøjlen bliver en naturlig del af designet og er med til at gøre headsettet elegant. Ørekopperne er blevet mindre, men stadig store nok til at går rundt om ørerne. Formen er blevet mere aflang, og det ser superflot ud. Det nappelæder der dækker alle primære overflader er både lækkert ved berøring og i udseende. Samtidig er det memory-foam der bruges i hovedbøjlen og selve ørekopperne er super behageligt, og kan ifølge producenten udskiftes, skulle det blive nødvendigt. Ørekopperne kan svinge omkring 180 grader rundt, og det er med til at gøre komforten høj når man bruger headsettet, for du vil altid kunne finde en behagelig position. Uovertruffen lyd Men det der virkelig betyder noget i et headset …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nye headsets skal give gamere lydfordele

Den tyske lydproducent beyerdynamic præsenterer to nye trådløse gaming-headsets, MMX 150 wireless og MMX 230 wireless, på gamescom 2025 i Köln. Headsetsene er designet til gamere, der vil have hurtig reaktionstid og en detaljeret lydoplevelse. MMX 150 wireless er udstyret med en 40 mm premium driver og en forsinkelse på kun 30 millisekunder med den medfølgende dongle. Headsettet vejer 336 gram og har udskiftelige ørepuder. Batteritiden er op til 50 timer takket være Bluetooth 5.3 og LC3-codecs. Den aftagelige mikrofon gør, at headsettet også kan bruges som almindelige over-ear-hovedtelefoner. MMX 230 wireless, der er målrettet ambitiøse gamere, vejer 320 gram og har en 40 mm premium driver, som sammen med aktiv støjreduktion (ANC) ifølge producenten skaber en fuldt omsluttende lydoplevelse. Headsettet har et udskifteligt batteri med en batteritid på op til 60 timer. En META VOICE-mikrofon med Environmental Noise Cancellation (ENC) skal sikre klar kommunikation i støjende omgivelser. Med MMX 150 wireless og MMX 230 wireless udvider vi vores portefølje med to produkter, der henvender sig til forskellige typer gamere, men som deler det samme mål: at kombinere performance og livsstil i ét. Jan Salau, Product Manager hos beyerdynamic. Begge modeller forventes at blive lanceret i fjerde kvartal 2025 i sort og arktisk hvid. MMX 150 wireless får en vejledende udsalgspris på 1.399 kr., mens MMX 230 wireless koster 1.999 kr.
Bronze

TEST: JBL Tour One M3, en tung sag med en smart Tx-boks

JBL er kendte for at lave gode lydprodukter, og deres seneste bud på et over-ear-headset til de kræsne, JBL Tour One M3, ser på papiret rigtig lovende ud. Med et prisskilt tæt på 3.000 kroner er forventningerne naturligt tårnhøje. Produktet præsenterer sig selv med en række løfter, herunder JBL Pro Sound og en forbedret aktiv støjreduktion. Førstehåndsindtrykket af headsettet er da også rigtig positivt. Designet er elegant og stilrent, og materialerne føles både robuste og eksklusive. Men så snart man tager headsettet på, begynder problemerne. Headsettet er meget stort, og det presser en del på hovedet, særligt hvis man som jeg også bærer briller. Det var simpelthen ikke behageligt at have på i længere tid ad gangen, hvilket er et stort minus for et headset i denne prisklasse. Samtidig bliver der ubehageligt varmt under ørepuderne, hvilket blot forstærkede ubehaget og gjorde det svært at nyde musikken. Lydbilledet er godt, men ikke fantastisk Lyden er naturligvis det vigtigste i et headset, og her leverer JBL et godt, men ikke perfekt, resultat. Uden at justere på noget som helst, er lyden god. Men “god” er bare ikke nok for et headset til 3.000 kroner. Jeg forventede mere dynamik og finesse. Bassen er fin, men en anelse ‘støvet’ og kunne godt have haft mere klarhed. Mellemtonerne er fine og åbner musikbilledet pænt op, mens diskanten er god, men mangler den sidste gnist til at fuldende lydbilledet. Heldigvis kan man justere lyden i app’en, og her kan jeg varmt anbefale JBL’s egen “studio”-indstilling, som …. (læs mere her)