Bronze

TEST: Pebble 2 Combo – tastatur og mus for folk med små hænder

Jeg har prøvet rigtig mange tastaturer og mus gennem mit liv med computere, og det er altid spændende at få fat i et nyt sæt, der endda ikke koster så fælt meget. Logitech har lige lanceret et nyt sæt, hvad de kalder for en kollektion, i serien af Pebble-produkter. Pebble-2 består af Pebble Keys 2 K380s-tastatur og Pebble Mouse 2 M350s-musen og dem har jeg testet. Jeg skal også lige nævne at begge produkter kan købes enkeltvis, men altså også købes som et samlet sæt. Begge produkter er lette at sætte op, der skal blot tændes for dem, og så kan du finde dem i din computer, eller Macs, Bluetooth-indstillinger. Det er også muligt at bruge dem sammen med Logitechs egen Logi Bolt-teknologi, hvis du har sådan en usb-adapter allerede, den følger ikke med til sættet her. Det er muligt at tilslutte begge til op til tre forskellige enheder, så i mit tilfælde kunne jeg f.eks. tilslutte dem til min Mac og min iPad og iPhone (her dog kun tastaturet, iPhone understøtter ikke mus), hvis jeg ønskede det. Jeg brugte dog ikke den funktionalitet, men det var fedt at den var der. En anden mulighed er naturligvis at tilslutte dem til to forskellige laptops, hvis du skulle arbejde på flere forskellige ad gangen. Klimaaftryk Logitech oplyser at både tastatur og mus er certificerede CO2-neutrale, og at de leveres i miljøvenlig emballage. Det skal de have ros for, og det tæller op i min bedømmelse. Både mus og tastatur er fremstillet …. (læs mere her)