Nyheder fra gl. site

Lav pizza med Osmo

Osmo nye Pizza Co. Starter Kit er et spil i Osmo-serien, hvor du har mulighed for at drive dit eget pizzaria. Læs mere om Osmos spil her. I det nye spil kan børnene drive deres eget pizzaria, lave deres favoritpizza, modtage betaling og lære, hvordan de bedst investerer de penge de tjener på pizzaerne. På den måde kan de udvide deres forretning. Det er en sjov måde at gøre matematik praktisk på, for pludselig får det et formål. De skal beregne kassebeholdningen og investere overskud, samtidig med at de forsøger at få det største og bedste pizzari. Tanken med Osmo Pizza Co. Starter Kit er, at børnene gennem leg og nmed håndgribelige opgaver, kan lære matematik. Spillet tilpasser sig automatisk barnets evner og niveau, og samtidig lover Osmo at det skulle forbedre børnenes non-verbale kommunikation. For en del af spillet er, at aflæse kundernes ansigt, og der igennem se, om de kan lide deres pizza eller ej. Her på redaktionen glæder både redaktøren og datter sig til at teste dette spil.