Nyheder

Google tester abonnementsordning for Google Play

Der har længe været rygter om, at Google arbejder på en abonnementsbaseret model til Androidspil, som de kalder for ’Play Pass’. Og nu kan Android Police så fortælle, at Google er i gang med at teste deres Play Pass, som lover ’masser af spil uden afbrydelser’. Prisen skulle blive på 4,99 dollars om måneden, og nogle af de apps som Android Police fortæller er med i den nye pakke er ’Marvel Pinball’, ’Stardew Valley’, ’Trees’, ’Star Ward: Kotor’ og ’Ticket to Ride’. Efter at Android Police har bragt historien har en talsperson fra Google været ude og bekræftet, at abonnementsløsningen er god nok og at de er i fuld gang med at teste det. De har dog ikke afsløret flere detaljer. Der er ingen tvivl om, at Google ønsker at tage kampen op mod Apple Arcade som blev lanceret tidligere i år, som godt nok ikke er gået i luften endnu, men som også lover adgang til masser af spil for en fast månedlig ydelse.