Nyheder

Lenovo åbner deres første produktionsanlæg i Europa

Ullo i Ungarn er nu officielt hjemsted for Lenovos første europæiske produktionsfacilitet. Her vil fokus primært være på at forsyne kunder i Europa, Mellemøsten og Afrika med serverinfrastruktur, lagringssystemer og high-end workstations. God infrastruktur, stor talentmasse og den centrale placering i Europa gør Ungarn til et naturligt valg i forhold til at forsyne de europæiske kunder.  Samlet er der tilknyttet flere end 1.000 fuldtidsansatte i en bred vifte af ingeniørerer, ledere og operationelle medarbejdere, og antallet forventes at stige i takt med, at man når den fulde kapacitet. De bliver spredt ud over 50.000 kvadratmeter fordelt på to bygninger, og det bliver dermed en af Lenovos største faciliteter. Samlet kan der producers 1.000 servere og 4.000 workstations om dagen, hvor hver maskine er bygget specifikt til kundens krav. Bygningerne bliver desuden udstyret med solpaneler med en samlet kapacitet på 0.5 megawatts – det er nok energi til at drive en mindre by. Faciliteterne i Ungarn bliver en del af Lenovos globale forsyningskæde, der servicerer 180 markeder, herunder Argentina, Brasilien, Kina, Tyskland, Ungarn, Indien, Japan, Mexico og USA.