Nyheder fra gl. site

Nu kan du forkæle dit gamingsetup med en Dual UHD-skærm på 57 tommer

Den nye gamerskærm, med navnet Odyssey Neo G9 57″ er, ifølge Samsung, designet til at levere helt unikke visuelle oplevelser til gameren. Det er en såkaldt Dual Ultra-High-Definition skærm, eller DUHD skærm, og Samsung selv siger at det er verdens første af slagsen. Den har en 1000R-bue, og den er lige så bred som to 32″ UHD-skærmen ved siden af hinanden. Så du skal have masser af bordplads hvis du vil have skærmen stående. Skærmen er udstyret med Quantum Matrix-teknologien der driver Samsungs egen Quantum Mini LED-belysning i skærmen. Samsung selv fortæller at det skulle give mindre og mere diskrete dimming zoner på skærmen. Det samlede resultat skulle give en mere tydelig forskel mellem lyse og mørke områder på skærmen med skarp kontrast og mindre lysgenerering. For at servicere gameren har Samsung givet skærmen en opdateringshastighed på 240 Hz og en responstid på 1ms fra grå-til-grå (GtG). På forbindelsessiden har skærmen en DisplayPort 2.1-tilslutning, samt HDMI 2.1 og en usb-hub. Klimaaftryk Samsung oplyser ikke noget om klimaaftryk, eller om der er brugt genbrugsmaterialer i produktionen af skærmen. Skærmen har både picture-in-picture og picture-by-picture funktioner, så det på den måde skulle være muligt at se flere input på samme tid, og funktionen Auto Source Switch+ gør det muligt at oprette forbindelse til flere enheder hurtigt. Her og nu oplyser Samsung ikke noget om, hvad skærmen kommer til at koste.