Nyheder fra gl. site

Find kærligheden gennem dit køleskab

Jeg må indrømme at jeg ikke rigtig ved om Samsung har gang i en større joke, eller om de rent faktisk mener det. Men ifølge en pressemeddelelse som de lige har sendt ud, så har Samsung Electronics Nordic opfundet en ny datingtjeneste – Refrigerdating. Som navnet antyder handler det her om at du uploader billeder af indholdet på dit køleskab for at finde din næste date. I pressemeddelelsen skriver Mathias Johansson, Nordic Training and Communications Manager Home Appliances Samsung Norden: ”Teknologien i dag gør det muligt både at lette og skabe merværdi i folks hverdag – med vores Family Hub-køleskabsserie kan man nemt holde øje med indholdet af køleskabet direkte fra telefonen. Når vejen til kærligheden desuden siges at gå gennem maven, er det naturligt at sætte dette på prøve for alvor og spørge sig selv, hvad vores køleskab i virkeligheden siger om os, når profilbillederne fremstår uden filtre. Forhåbentlig bliver billedet lidt mere repræsentativt for, hvem personen faktisk er.” Tanken med det nye datingsite skulle være, at indholdet af vores køleskab faktisk i høj grad beskriver os som personer, og derved skulle man kunne finde den person man gerne vil på date med. ”Det, vi deler af os selv på sociale medier, er ofte billeder af, hvad vi vil være, snarere end dem, vi rent faktisk er. Mange oplever, at dagens datingkultur er karakteriseret ved en overfladiskhed, der i sidste ende kan påvirke ens eget selvbillede, hvilket igen kan gøre mødet med en potentiel kærlighed vanskeligere end nødvendigt. Refrigerdating …. (læs mere her)