Gadgets til hjemmet

Roborock lancerer robotplæneklippere til private

Den 17. september afholdt Roborock et event i München for at lancere tre robotplæneklippere til private. De nye modeller, RockMow Z1, RockMow S1 og RockNeo Q1, er Roborocks første produkter til udendørs brug. På eventet, med sloganet “Rock the Mow – Time to Roll”, blev robotplæneklipperne præsenteret for journalister, influencere og forhandlere. Her var der ifølge pressemeddelelsen live-demonstrationer og mulighed for at afprøve produkterne. Tre modeller med intelligent navigation De tre robotplæneklippere er skræddersyet til forskellige havebehov. Fælles for modellerne er ifølge Roborock intelligent navigation, kraftfuld græsslåning og forhindringsgenkendelse. Alle tre modeller anvender ifølge Roborock intelligent forhindringsgenkendelse, hvor Z1 og Q1 er udstyret med Sentisphere AI Environmental Perception.