Nyheder

Nye værktøjer giver forældre kontrol over YouTube Shorts

Danske børnefamilier får nu nye muligheder for at regulere skærmtiden på verdens største videoplatform. YouTube har påbegyndt udrulningen af en række funktioner, der specifikt retter sig mod det korte videoformat og giver forældre udvidet kontrol over, hvad algoritmen serverer for deres børn. Et af de centrale nye tiltag er en funktion, der giver forældre direkte kontrol over scrolling i ’Shorts’. Via familiestyringsværktøjer kan forældre fremover indstille en specifik tidsgrænse for, hvor længe teenagere må scrolle igennem de korte videoer. Funktionaliteten gør det muligt at sætte grænsen helt ned til 0 minutter. Det betyder i praksis, at forældre kan lukke helt for Shorts-feedet i perioder, hvor der er behov for ro, eksempelvis under lektielæsning. Fjernstyring af pauser Udover den hårde tidsbegrænsning opdateres også de eksisterende værktøjer til digital trivsel. Funktionerne “Tag en pause” og “Sengetid”, der viser fuldskærmspåmindelser på den unges enhed, kan fremover styres direkte fra forældrenes eget ‘familie-dashboard’. Det gør det muligt for forældre at tilpasse påmindelserne, så de flugter med familiens specifikke regler for skærmbrug, uden at skulle have fat i barnets telefon fysisk. Samtidig bliver det ifølge YouTube lettere at administrere konti på tværs af enheder. “Vi tror på at beskytte børn og unge i den digitale verden – ikke fra den digitale verden. Med input fra forældre og efter vejledning fra uafhængige eksperter giver vi derfor nu forældrene endnu flere værktøjer til at sætte rammerne for deres families online-liv og finde en beskyttelse, der passer til dem”, udtaler Garth Graham, global chef for YouTube Health. Algoritmen …. (læs mere her)