Nyhedsbrev

Sikker Internet Dag 2025 markeres med fokus på børns digitale rettigheder

Børn og unge har digitale rettigheder på lige fod med alle andre. De har ret til at søge information og deltage i digitale fællesskaber, hvilket de i høj grad gør, da sociale medier og gaming er en integreret del af deres hverdag. Men børn og unges rettigheder bliver ikke altid overholdt i de digitale rum, hvor de færdes. Deres tilstedeværelse på digitale platforme medfører også risici i form af blandt andet mobning og eksponering for ulovligt, skadeligt og ikke-alderssvarende indhold. Det er netop disse problematikker, som bliver omdrejningspunktet for Sikker Internet Center Danmarks markering af Sikker Internet Dag 2025. Det sker ved konferencen ’Børn og Unges rettigheder i det digitale rum’ den 26. februar i Cinemateket. Sikker Internet Center Danmark er et samarbejde mellem Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik, der er finansieret af EU Kommissionens Digital Europe-program. ”Sammen om et bedre internet” Under sloganet ”Sammen om et bedre internet” har Sikker Internet Dag til formål at opfordre alle til at gøre internettet et mere trygt sted at være, særligt for børn og unge. Initiativet fejres i dag af over 180 lande verden over. 2025-udgaven af Sikker Internet Dag falder 11. februar, men hele måneden vil der være arrangementer og initiativer på tværs af EU. I Danmark markeres Sikker Internet Dag 2025 med konferencen ’Børn og Unges rettigheder i det digitale rum’, der finder sted i Cinemateket den 26. februar. Gennem oplæg og paneldebatter sætter konferencen fokus på udfordringer og muligheder i forhold til børn …. (læs mere her)