Nyheder fra gl. site

Føreste flyvende taxi ’lander’ sidst på året

Tyske Volocopter har længe arbejdet med de såkaldte on-demand lufttaxaer, elektriske kæmpe store dronelignende fly, der kan transportere op til to personer. VoloCity er fjerde generation eVTOL-fartøj, men det betyder nu ikke at der er tre generation af lufttaxaer flyvende rundt som du ikke har hørt om. De første tre generationer var nemlig udelukkende udviklet for at teste og fremvise teknologien. Den version der senere på året kan ses i luften, VoloCity, har fået 18 motorer, kan flyve omkring 35 km, har en topfart på omkring 100 km/t og kan medtage to passagerer, inklusiv let baggage. Det skulle være sikkert nok at flyve med VoloCity. Den opfylder nemlig de standarder som den europæiske flysikkerhedsorganisation, EASA (European Avaiation Safety Agency) udstikker. Og nu er den så snart klar til drift. Men lige inden den for alvor kan sættes i.. søen, eller skulle jeg sige luften, så skal Volocopter lige have produceret en infrastruktur og et økosystem, herunder de landingsplatforme, som VoloCity skal bruge når den lander og letter. Angiveligt arbejder Volocopter sammen med blandt andet Fraport, der driver Frankfurts internationale lufthavn, og de skulle også være klar til den første kommercielle, offentlige, prøveflyvning i fjerde kvartal i år. Hmm – mon man lige skulle smutte en tur til Singapore? Det kunne da være spændende at se sådan en forvokset drone.