Nyheder fra gl. site

Scan din hud med ny app og hold styr dit helbred

Skinchange.ai er den første og indtil videre eneste app, der ved brug af AI (kunstig intelligens) sammenligner billeder af samme hudområde og fortæller brugeren, hvor den ser ændringer imellem to billeder. Skinchange.ai er henvendt til privatpersoner, der ønsker et ekstra sæt ’øjne’ på deres hud for at finde forandringer og søge læge, hvis der viser sig forandringer, som kræver en grundigere undersøgelse eksempelvis for celleforandringer. Men app’en henvender sig også til hudlæger, der kan bruge den til at holde øje med patienternes hud baseret på en faktuel sammenligning med tidligere fotos. På sigt kan app’en desuden give øget viden om hudkræft via de store datamængder, som opsamles og lagres, og dermed gøre app’en endnu bedre. Det handler om fakta Skinchange.ai er stiftet af Brian Vangsgaard, der selv har haft hudkræft og derfor kender til de udfordringer, der ligger i at holde øje med sin hud. “Hudkræft er en meget udbredt kræftform i Danmark. Der er mellem 18-19.000 tilfælde af almindelig hudkræft om året, og ca. 2.500 personer får konstateret modermærkekræft i Danmark hvert år. Langt de fleste af disse tilfælde kan standses og helbredes, hvis de opdages i tide. Men mange mennesker – måske mest os mænd – går først til lægen, når det er for sent. En app på mobilen gør det let selv at holde øje med forandringer i huden. Jeg har selv oplevet, at besøget hos lægen giver en bedre oplevelse af tryghed, når man faktuelt kan se, at for eksempel et modermærke har forandret sig. Omvendt …. (læs mere her)