Nyheder fra gl. site

Hackernes nye mål er skoleelever

Skolerne, universiteterne og andre undervisningstilbud er ved at blive fyldt med elever efter sommerferien. Den globale sundhedskrise gør dog, at mange stadig skal undervises digitalt, hvis en klasse bliver hjemsendt, eller der er for mange elever på et hold til at blive undervist i et fysisk lokale. På baggrund af en ny undersøgelse forudser sikkerhedsfirmaet Check Point, at ondsindede hackere vil udnytte, at skoleåret er startet igen. Undersøgelsen viser, at der over de seneste tre måneder er oprettet mere end 35.149 nye domæner, der knytter sig til skolestart, og af dem var 512 ondsindede, mens hele 3.401 var mistænkelige. Vores data viser en klar tendens; hackerne prøver at udnytte skolestarten og sundhedskrisen til at ramme intetanende elever og skoler. Dette er et globalt problem, der også kan ramme danske elever, da der stadig vil være en del, som skal undervises over nettet. Derfor er det også vigtigt, at der er fokus på cybersikkerhed fra både elever, forældre og skoler. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark. Beskidte tricks kan skade børnene psykisk I løbet af første halvår af 2020 fandt Check Point flere sikkerhedshuller i software til undervisning over nettet. Til trods for at disse huller sidenhen er blevet lukket, vil der stadig opstå situationer, hvor elever kan blive ofre for ondsindede hackere. Vi har før set, at hackere foretager såkaldte ’Zoombombings’, hvor en person bryder ind i et møde over Zoom. Her er hackernes taktik at skræmme eleverne ved at dele ubehagelige billeder eller …. (læs mere her)
Business

Fornuftig it-adfærd skal på skoleskemaet

Mange børn får deres første smartphone allerede omkring 3. klasse og har dermed adgang til internettet og sociale medier, der i dag er det rene slaraffenland fyldt med lokkende tilbud om underholdning. På overfladen ser det hele gratis og tilforladeligt ud, men det kræver en fornuftig tilgang og en fornuftig voksens impulskontrol, hvis børnene skal undgå at falde i nogle af de mange fælder, der er på nettets skyggesider, og i det hele lære at opføre sig ordentligt. Derfor bør eleverne i folkeskolen undervises i, hvordan de skal navigere på nettet, mener 94 procent af IDAs it-professionelle. Og de er fuldkommen på linje med 83 procent af danskerne i en undersøgelse lavet af IDA i forbindelse med den nationale cybersikkerhedsmåned her i oktober. IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg mener, at det er helt afgørende, at børn lærer en stribe tommelfingerregler, som sikrer dem mod at komme galt afsted. Det gælder alt fra mobning, chikane og krænkelser til tyveri af data eller identitet og økonomisk udnyttelse. ”Børn skal lære at være kritiske overfor gratis tjenester som TikTok, Snapchat og diverse spilplatforme. De bør også lære, hvordan man gør det sværere at overvåge deres færden på alverdens hjemmesider. Helt på linje med at børn skal kende færdselsreglerne i trafikken, bør vi også klæde dem ordentligt på, før de for alvor kaster sig ud i den digitale verden, når de får deres første tablet eller smartphone,” siger han. Ifølge Jørn Guldberg kan det være lettere sagt end gjort. I forbindelse cybersikkerhedsmåneden lancerer IDA i …. (læs mere her)