Nyheder fra gl. site

Nu kommer der smarte dimser fra Samsung

SmartThings fra Samsung er ikke et nyt koncept fra vores koreanske venner. Men det er nyt at det er i Danmark. Det nye ved løsningen er deres Smart Hub V3, der er den centrale enhed der installeres og som så forbinder produkter som telefoner, tablets, hårde hvidevarer, Smart TV, lydsystemer og meget mere med hinanden. Hub’en snakker sammen med sensorer og stikkontakter i Samsungs SmartThings-serie, og gør at du kan styre dine forbundne produkter og styre dem via SmartThings app’en. I Smart Hub V3 kan du oprette scenarier og forbinde flere enheder, så de interagerer med hinanden, så du f.eks. kan kombinere musik og lys, eller indstille belysningen så den passer til det du har gang i, f.eks. at se tv. Samsungs SmartThings-produktserie omfatter en række sensorer, kameraer og andre enheder. Nogle af de ting du kan med SmartThings er, at du få en besked på din mobil eller tv, når vasketøjet er klar, eller justere belysningen når du skal kommer hjem, eller når du skal på toilettet midt om natten. SmartThings indeholder også smarte stikkontakter, som gør, at du fx kan sørge for, at kaffemaskinen slukker automatisk, når du lukker hoveddøren og forlader huset. Ikke kun Samsungprodukter Den nye Smart Hub V3 og SmartThings-serien understøtter både ZigBee og Z-Wave netværkstandarder, som gør, at de arbejder sammen med de fleste smartprodukter. Samsung SmartThings understøtter mere end 4.000 produkter fra mere end 50 forskellige mærker. I SmartThings-appen kan du forbinde disse produkter og oprette scenarier, der kombinerer de smarte produkters funktioner. …. (læs mere her)