Nu kommer der smarte dimser fra Samsung

Koreanske Samsung vil være med på IoT-bølgen, og nu lancerer de deres Smarthings i Danmark, et åbnet økosystem der kan forbinde dimser fra Samsung og en del andre producenter

SmartThings fra Samsung er ikke et nyt koncept fra vores koreanske venner. Men det er nyt at det er i Danmark. Det nye ved løsningen er deres Smart Hub V3, der er den centrale enhed der installeres og som så forbinder produkter som telefoner, tablets, hårde hvidevarer, Smart TV, lydsystemer og meget mere med hinanden.

Hub’en snakker sammen med sensorer og stikkontakter i Samsungs SmartThings-serie, og gør at du kan styre dine forbundne produkter og styre dem via SmartThings app’en.

I Smart Hub V3 kan du oprette scenarier og forbinde flere enheder, så de interagerer med hinanden, så du f.eks. kan kombinere musik og lys, eller indstille belysningen så den passer til det du har gang i, f.eks. at se tv.

Samsungs SmartThings-produktserie omfatter en række sensorer, kameraer og andre enheder.

Nogle af de ting du kan med SmartThings er, at du få en besked på din mobil eller tv, når vasketøjet er klar, eller justere belysningen når du skal kommer hjem, eller når du skal på toilettet midt om natten.

SmartThings indeholder også smarte stikkontakter, som gør, at du fx kan sørge for, at kaffemaskinen slukker automatisk, når du lukker hoveddøren og forlader huset.

Ikke kun Samsungprodukter

Den nye Smart Hub V3 og SmartThings-serien understøtter både ZigBee og Z-Wave netværkstandarder, som gør, at de arbejder sammen med de fleste smartprodukter.

Samsung SmartThings understøtter mere end 4.000 produkter fra mere end 50 forskellige mærker. I SmartThings-appen kan du forbinde disse produkter og oprette scenarier, der kombinerer de smarte produkters funktioner.

SmartThings understøtter sikkerhedsstandarderne fra Zigbee Alliance og Z-wave Alliance. Smartprodukter kan også tilsluttes via lokale netværk (LAN) eller via en sky-til-sky løsning, men i disse tilfælde kræves en integration og certificering af Samsung SmartThings.

Smart Hub har desuden flere sikkerhedslag, hvor det første er et hardwarelager ligesom på Samsungs telefoner. Det betyder, at det kun er den person, der ejer produkterne, som får adgang til de data, der er knyttet til dem.

SmartThings-appen fungerer sammen med både Android og iOS og kan downloades gratis fra Google Play eller App Store. App’en kan bruges på din mobil, tablet eller Samsung Family Hub køleskabe.

Du kan læse mere om SmartThings her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3335 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?