Samsung lancerer flad mini-LED-skærm til gameren

Odyssey Neo G7 er Samsungs første flade Mini-Led-model, der er en skærm rette direkte mod gameren, og som lover et omfattende udvalg af detaljer i billederne

Odyssey Neo G7. Foto: Samsung

Den nye gamerskærm er, ifølge Samsung, designet til at levere livagtig billedkvalitet, et tilpasseligt high-performance visningsmiljø og personlige funktioner til optimal gaming og underholdning.

Det er ikke nogen lille skærm vi har med at gøre her. Odyssey Neo G7 er på 43″ og leverer en 4K-opløsning på 3.840 x 2.160. Den har VESA Display og HDR 10+-certificering. Den gør brug af Samsungs Quantum Matrix Technology, hvilket skulle betyde at brugerne kan få bedre kontrast og dermed en dybere sort. Det igen skulle så give bedre farver og flere detaljer, selv når det er mørke billeder der skal vises frem.

Samsung lover også, at skærmen reducerer lysreflektioner på skærmen, hvilket igen skulle minimere distraktioner for gameren.

Tilslutningsmuligheder til skærmen er både DisplayPort og HDMI, eller HDMI 2.1. Men skærmen understøtter også WiFi/Bluetooth til forbindelse, så du kan streame spil direkte fra din mobiltelefon, eller tilslutte en controller og game direkte fra skyen ned på skærmen.

Den har fået en opdateringshastighed på 144Hz og en responstid på 1ms, hvilket skulle give skærmen en hurtig og jævn respons, hvilket igen skulle muliggøre meget præcise musebevægelser.

Samsung fortæller i pressemeddelelsen, at de forventer at brugerne i stigende grad vil gøre deres gamingoplevelser personlige, og derfor har de udstyret Odyssey Neo G7 med en række funktioner. Det er blandt andet muligt at justere skærmstørrelse, position og forholdet for at opnå optimal gaming-opsætning.

Med Flex Move Screen kan brugeren justere skærmstørrelsen mellem 43 og 20″, så det passer til det spil de har gang i. Det er også muligt at ændre skærmens position, så brugerne kan finde den optimale tilstand for den gode gamingoplevelse.

Med Samsung Game Bar kan brugerne se og ændre vigtige indstillinger uden at skulle forlade spilskærmen. Spillerne kan se, og ændre, FPS, billedformat, High Dynamic Range, og Variable Refresh Rate.

Så der er masser af kontrol over billedet med den nye skærm.

Skærmen kan også fungere som et smart-tv med apps fra fx. Prime Video, Netflix og YouTube, helt ud at skulle starte pc’en for at streame fra de tjenester.

Prisen bliver på omkring 10.000 kroner når skærmen lander på det danske marked i løbet af februar.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.