Nyheder

Sikkerhed og robusthed afløser prisjagt på IoT-markedet

En ny prognose fra analysehuset Transforma Insights peger på, at mængden af globale IoT-forbindelser vil nå op på 21,9 milliarder i 2026. Den fortsatte vækst i markedet medfører dog en øget kompleksitet for de virksomheder, der gør sig afhængige af forbundne enheder. Ifølge Wireless Logic Nordic markerer udviklingen et skifte, hvor IoT bevæger sig fra at være et nicheområde til at udgøre kritisk infrastruktur. Det ændrer prioriteringerne hos virksomhederne, hvor fokus flyttes fra blot at se på dækning og pris til i højere grad at vægte robusthed og sikkerhed. IoT-branchen vokser fortsat globalt, og i dén grad også i et digitaliseret samfund som Danmark, hvor antallet af forbindelser øger kompleksiteten og afhængigheden af dem. IoT i 2026 bliver derfor forretningskritisk for langt flere virksomheder, og dermed også langt mere sårbare, hvis det ikke er bygget rigtigt fra start. Steen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic. Fem tendenser præger markedet På baggrund af prognosen og erfaringer fra markedet, tegner der sig fem centrale tendenser for IoT-landskabet i 2026, som virksomheder bør være opmærksomme på. Ifølge Steen Lenzing er det afgørende for virksomhederne at tilpasse sig de nye realiteter: Det, vi især kommer til at se i 2026, er et opgør med ’connect and forget’. IoT skal kunne tilpasses, overvåges og sikres løbende. De virksomheder, der lykkes med det, står langt stærkere. Både teknisk og forretningsmæssigt. Steen Lenzing
Business

Halvdelen af alle virksomheder efterlader sikkerhedshuller i deres IoT-løsninger

Ifølge IoT Analytics forventes det globale antal tilsluttede IoT-enheder at stige med 9% og nå op på 27 milliarder IoT-forbindelser i 2025. Med denne store stigning i antallet af tilsluttede enheder følger også et øget behov for sikkerhed. Gartner fremhæver faktisk, at næsten 20% af organisationerne de seneste tre år allerede har registreret cyberangreb på IoT-enheder i deres netværk. Årsagen hertil kan skyldes det store antal IoT-enheder og -systemer, som ikke altid er kompatible med it-sikkerhedsløsninger. Næsten halvdelen af virksomhederne frygter, at cybersikkerhedsprodukter kan påvirke IoT’s ydeevne (40%), eller at det kan være for svært at finde en passende løsning (39%). Andre almindelige problemer, som virksomhederne står over for, når de implementerer cybersikkerhedsværktøjer, er høje omkostninger (37%), manglende evne til at retfærdiggøre investeringen over for bestyrelsen (32%) og mangel på personale eller specifik IoT-sikkerhedsekspertise (31%). På trods af alle disse udfordringer giver IoT fantastiske muligheder, ikke kun for virksomheder, men for os alle sammen, idet det giver mulighed for at leve komfortabelt med hurtigere transport, levering og kommunikation. IoT anvendes i vid udstrækning i Europa i smarte byer (54%), detailhandel (55%) og industri (52%). Det drejer sig bl.a. om områder som energi- og vandstyring, intelligent belysning, alarmsystemer, videoovervågning og mange flere. Eksperter verden over arbejder på opgaven med effektiv beskyttelse af sådanne projekter, men der bør gøres en indsats på alle niveauer – fra udstyrsproducenter og softwareudviklere til tjenesteudbydere og virksomheder, der implementerer og bruger disse løsninger. Andrey Suvorov, CEO hos Adaptive Production Technology (Aprotech, Kasperskys datterselskab for IIoT-løsninger) For mere information, læs den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny smart sikkerhedssensor kan let kobles sammen med andre IoT-enheder

Ved dette års CES har der været stort fokus på den nye fælles åbne IoT-standard, Matter. Denne standard, som er udviklet af 220 virksomheder i fællesskab under ledelse af den globale Connectivity Standards Alliance (CSA), har til formål at sikre en længe efterspurgt fælles standard for kommunikationen mellem smart home-produkter, uanset brand. Netatmo, der er en del af Legrand-koncernen, som har været med til at udvikle den nye fælles standard, lancerer nu sit første Matter-produkt – deres smarte sikkerhedssensor. Kommunikation mellem produkter på tværs af brands Der findes mange forskellige produkter, stemmeassistenter og applikationer i smart home-kategorien. For forbrugerne kan det være svært at navigere i et marked med smart home-produkter, der bygger på forskellige standarder og derfor kan have svært ved at tale sammen. Netop derfor har Netatmo arbejdet sammen med mere end 220 virksomheder, der alle er medlemmer af CSA, for at udvikle en kommunikationsstandard for tilsluttede produkter. Den nye standard udvider mulighederne for interaktion mellem smart home-produkter og forenkler brugen af stemmeassistenter. Brugere behøver derfor ikke længere at bekymre sig om, hvorvidt deres eksisterende smart home-produkter kan fungere sammen med fremtidige produkter. Matter-standarden understøttes af IP-teknologier såsom Wi-Fi og Thread, hvilket gør det nemt at forbinde produkterne med hinanden. Matter betyder, at produkter og systemer udviklet på standarden taler samme sprog og arbejder sammen i netværket. Det resulterer i et bedre samspil mellem de forbundne enheder, og at smart home-oplevelsen bliver mere enkel, mere pålidelig – og fuldstændig sikker. Thread er en af de IP-teknologier, der bruges …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Eksplosion i ransomware i 2020

2020 var et år præget af corona-pandemien. Både når vi taler om almindelige menneskers liv, og når vi taler om udviklingen inden for trusler i cyberspace. I 2020 tilpassede cyberkriminelle nemlig deres kampagner og forsøgte at udnytte verdens ulykke til egen vinding. Herunder følger nedslag i rapportens vigtigste pointer, bl.a. udviklingen inden for ransomware-angreb, hvilke IoT-enheder de kriminelle går efter, samt hvilke der modtager mest spam. Ransomware steg med 485% Antallet af ransomware rapporter fra Windows-baserede enheder steg globalt med 485 procent i 2020 i forhold til 2019. Det lyder måske som et stort tal, men det er faktisk mindre end forventet. Årsagen til det lavere tal lader til at være, at ransomware-operatørerne i højere grad har rettet deres fokus mod større mål. Ved at gå målrettet efter større ofre, som profitable virksomheder og velkendte organisationer, kan truslen om et nyt redskab de kriminelle tog i brug i 2020, afpresning, nemlig give bedre resultater. Ransomware-operatørerne er begyndt at true deres ofre med at offentliggøre særligt følsomme data, som de har fundet under deres angreb, hvis ikke ofrene betaler løsesummen. Størstedelen af de globale ransomware-angreb fandt sted i løbet af 2020’s første seks måneder. Det samme gælder angreb i Danmark, hvor henholdsvis første og andet kvartal oplevede 32 procent og 27 procent af årets samlede angreb. En anden interessant udvikling, som Bitdefenders telemetri viser inden for trusler mod Windows-baserede enheder, er, at globale trusselsrapporter relateret til malwaren TrickBot faldt markant i løbet af 2020. TrickBot er en trojansk hest, der oftest …. (læs mere her)
Business

IoT-gadget skal sikre korte ture under bruseren

Forbruget af varmt vand bør begrænses af hensyn til vores klimaaftryk. Hvert minut under bruseren koster nemlig cirka 10 liter varmt vand, hvilket trækker på vores fælles vandressourcer og koster i energiregnskabet. De daglige rutiner og etablerede vaner er dog notorisk vanskelige at ændre på – og når først vi står og synger under det varme vand i bruseren, så ryger de gode klimaintentioner desværre ofte ud med badevandet. Nu har det danske firma Aguardio udviklet og lanceret en løsning, der effektivt kan hjælpe dig med at ændre badevaner og dermed spare vand og energi. Vandbesparelse på 24% Produktet, Aguardio G2, er en lille IoT-enhed, der placeres i badet. Via unikke sensorer tænder Aguardio G2 selv, når du går i bad. Et lille ur på enheden tager herefter tid på badet, og gør dig via displayet opmærksom på, hvor længe du har stået under bruseren. Bevidstheden om og visualiseringen af brusebadstiden har vist sig at være særdeles effektiv til at afkorte længden på vores brusebade. Et projekt over ti måneder på Cranfield University i England dokumenterede således en vandbesparelse på hele 24 procent. Aguardio G2 monteres uden tilkobling på boligens forsyningssystem eller wifi. Enhedens sensorer sender oplysninger om badets længde til datalagring online, og via mobiltelefonen kan du få overblik over udviklingen i husstandens bademønster: Vores filosofi er, at skal vi i fælleskab begrænse forbruget af vores fælles ressourcer og bekæmpe klimaforandringerne, så skal det være nemt og enkelt. Og gerne lidt sjovt – for ellers får vi ikke alle …. (læs mere her)