PM: MSI præsenterer næste generation af bærbare computere med de nyeste processorer til AI+ gaming og produktivitet

Slip kreativiteten løs eller dyk ned i dine yndlingsspil med de nye toptunede, AI-understøttede processorer, der gør både gaming, produktivitet og arbejde til en leg

Foto: MSI

MSI har annonceret næste generation af AI+ gaming- og bærbare computere med de nyeste Intel- og AMD-processorer på COMPUTEX 2024 i Taiwan.

De to AI+ bærbare computere til virksomheder, Prestige og Summit, er drevet af Intel Core Ultra-processorer (“Lunar Lake”), der leverer op til tre gange AI-ydeevne sammenlignet med den forrige generation.

Med integreret GPU, CPU og NPU leverer Prestige 13 AI+ Evo og Summit 13 AI+ Evo mere end 100 TOPS AI-ydeevne, hvilket gør det muligt at køre flere hardware-krævende AI-tjenester lokalt. Sammen med omfattende software og tjenester optimeret til hardwaren fra over 100 uafhængige softwareleverandører, giver det en mere direkte og sikker brugeroplevelse.

Prestige 13 AI+ Evo vejer kun 990 gram og giver med sit 75Wh batteri strøm til en hel dags arbejde uden afbrydelser, og med det opgraderede 5-megapixel webcam, som gælder for hele Prestige-serien, fremstår man nu knivskarpt i onlinemøder eller under livestreaming.

Summit 13 AI+ Evo er blevet opdateret med en letvægts chassis, endnu bedre sikkerhedsforanstaltninger og en MSI Pen 2 stylus, der understøtter MPP 2.6, hvilket gør den til den mest alsidige 13-tommer flip-laptop.

Små maskiner med store muskler

Gamere og indholdsskabere kan glæde sig over lanceringen af Stealth A16 AI+ & Creator A16 AI+, som er verdens første 16-tommer letvægts bærbare computere med AMD Ryzen AI 300-seriens processor og NVIDIA GeForce RTX 40-grafikkort, der leverer AI-computerkraft i topklasse.

Processoren er fra den nyeste AMD Zen 5-serie med op til 12 kerner, og har op til 50% mere indbygget hukommelse end tidligere produkter og leverer dermed den førende processor-ydeevne i branchen.

Med den nye XDNA 2-arkitektur er det muligt at køre generativ AI og store sprogmodeller direkte på en bærbar computer, og det integrerede grafikkort fra Radeon 800M-serien, gives der adgang til op til 33% flere kerner end i tidligere versioner.

MSI præsenterer ligeledes Summit A16 AI + og Prestige A16 AI +, der er oplagte bærbare for forretningsfolk på farten, der både ønsker en let og kraftfuld computer med en AMD Ryzen AI 300-serieprocessor og lang batteritid.

Forretningsfolk og studerende kan med lanceringen af de nye 13, 14 og 15-tommer bærbare i Modern-serien se frem til at kunne arbejde mere komfortabelt og effektivt. Ud over det behagelige tastatur, letvægtskabinet og adskillige tilslutningsmuligheder har de nye bærbare computere i Modern-serien også en RJ-45 kablet netværksport, så brugeren har mulighed for at opnå en mere stabil internetforbindelse.

Verdensklasses spiloplevelser i 8 tommer

Siden præsentationen på den årlige teknologimesse i Las Vegas, CES, har MSI’s håndholdte Claw gået sin sejrsgang verden over og har for nylig vundet en COMPUTEX 2024 Best Choice Award.

MSI har bygget videre på succesen og løfter nu sløret Claw 8 AI+, der er den første transportable gaming-enhed der kombinerer en Intel Core Ultra-processorer fra den nye “Lunar Lake”-serie med Windows 11.

Ud over at forbedre energieffektiviteten med den nye processor har MSI lyttet til brugerfeedback og opgraderet flere hardwarespecifikationer på baggrund af tilbagemeldingerne, såsom tilføjelsen af en ekstra Thunderbolt 4-understøttet USB-C-port, forbedring af LB/RB-knappernes taktile feedback, øget batterikapacitet og udskiftning af opladeren med en lettere vægmonteret oplader.

Claw 8 AI+ forventes at være den mest avancerede 8-tommer håndholdte gaming-enhed på markedet. For at give brugerne de bedst mulige oplevelser fra første spil, medfølger en måneds gratis prøveversion af Xbox Game Pass efter den officielle udgivelse, så brugerne kan nyde nogle af tidens mest populære AAA-spil.

Tag post-apokalypsen med i baglommen

MSI og det berømte spilstudie Bethesda har i fællesskab lanceret den co-branded specialudgave, Claw x Fallout Limited Edition, der kun sendes på markedet i et begrænset antal.

Designet er inspireret af spillets Vaults, Pip-Boys, der bæres af Vault-beboere, og robotter, som gør det til et must-have for Fallout-fans og gamere over hele verden.

Med sin ergonomiske form, branchens største batteri, fantastiske køling,  samt joysticks og triggers udstyret med Hall-effektsensorer giver Claw med Windows 11 spillerne mulighed for at gå på oplevelse i Fallout-seriens atmosfære efter den nukleare apokalypse, med en spillemaskine der ser ud som tilhørte den det populære science-fiction univers.

Jubilæum fejres med høj ydeevne og luksus

Sidste år blev MSI officiel partner for det globalt anerkendte luksusbilmærke Mercedes-AMG, og de to virksomheder lancerede sammen den co-brandede bærbare computer Stealth 16 Mercedes-AMG Motorsport.

For at markere etårsdagen for partnerskabet præsenterer de to luksusmærker nu Stealth 18 Mercedes-AMG Motorsport samt en opgradering af den originale Stealth 16 Mercedes-AMG Motorsport, som er dedikeret til bilentusiaster og gamere over hele verden.

Stealth 18 er skabt i fællesskab mellem MSI og Mercedes-AMGs designteams og indeholder f.eks. et stort område med AMG-mønster, der dækker håndledsstøtteområdet, eksklusive metalskilte fra MSI og AMG samt Mercedes-AMG Motorsport-logoet, ligesom kabinettet, bestående af letvægt magnesium-aluminium legering, understreger følelsen og atmosfæren af ultimativ luksus og høj ydeevne.

Stealth 18s ydeevne er lige så kraftig som Mercedes-AMG GT2-racerbilen. Den er derfor udstyret med en Intel Core Ultra 9 185H-processor og et NVIDIA GeForce RTX 4080-grafikkort, som køles med en vapor chamber-system, som sikrer kraftig ydeevne og fantastiske oplevelser – præcis om Mercedes-AMG GT2 gør det på racerbanen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.