Gadgets til hjemmet

Nye EU-regler for cybersikkerhed rammer producenter af smartlåse

Den 11. september trådte de første rapporteringskrav i EU’s nye forordning, Cyber Resilience Act (CRA), i kraft. Lovgivningen skal regulere cybersikkerheden bredt i produkter med digitale funktioner og pålægger nu producenter af blandt andet smart-home-enheder et markant større ansvar for it-sikkerheden. Baggrunden for de skærpede krav kan spejles i forbrugernes nuværende forbehold over for teknologien. I en nyere undersøgelse foretaget blandt 1.305 brugere hos låseproducenten Nuki angiver 44 % af de adspurgte, at bekymringer om sikkerhed udgør en af de største barrierer for at anskaffe en elektronisk dørlås. De nye regler i CRA betyder konkret, at producenterne fremover skal kunne håndtere sikkerhedsproblemer og opdatere software gennem hele produktets levetid. Hvis der opdages alvorlige sikkerhedshændelser eller aktivt udnyttede sårbarheder, er producenten nu forpligtet til at indsende en tidlig varsling inden for 24 timer. De øvrige krav i forordningen finder fuld anvendelse fra den 11. december 2027. Hos den østrigske producent Nuki, der bygger deres enheder ud fra princippet Security-by-Design med end-to-end kryptering, har man forberedt sig på kravene til det europæiske marked. Sikkerhed er afgørende, når man giver teknologi adgang til sit hjem. Derfor hilser vi de nye EU-regler velkommen. De skaber en fælles bundlinje og kan være med til at give forbrugerne større tryghed ved at tage smart teknologi i brug. Martin Pansy, medstifter og CEO hos Nuki Også virksomhedens Chief Innovation Officer, Jürgen Pansy, forholder sig til de nye EU-krav til branchen: For os er sikkerhed ikke noget, man tilføjer, når en ny regulering træder i kraft. Det er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sikkerhedsproblemer i smarte låse

En gruppe konsulenter fra cybersikkerhedsudbyderen F-Secure har opdaget en designfejl i en smart lås, som angribere kan bruge til let at låse enheden op. Låsens manglende evne til at modtage firmwareopdateringer betyder, at fejlen ikke kan rettes helt, hvilket blot understreger de vanskeligheder, som producenter og forbrugere står overfor i forhold til at sikre de nye IoT-enheder, der rammer markedet. KeyWe Smart Lock, en fjernstyret indgangsenhed, der primært bruges i private boliger, giver brugerne mulighed for at åbne og lukke døre med en app på deres mobiltelefon. F-Secure Consulting fandt, at de var i stand til at udnytte mangelfuldt designede kommunikationsprotokoller og dermed aflytte den hemmelige adgangsbesked, der kontrollerer låsen, mens den udveksles mellem den fysiske enhed på døren og mobil-appen. ”Låsen har flere beskyttelsesmekanismer, men desværre gør låsens design det temmelig let for angribere at omgå disse mekanismer for at aflytte meddelelser, der udveksles mellem låsen og appen – dette betyder, at låsen og dermed ejerens hjem er åbent over for et relativt simpelt angreb. Der er ingen måde at undgå dette på, så at komme ind i et hjem, der er beskyttet af denne lås, er et sikkert valg for indbrudstyve, der er i stand til at udføre dette hack”, siger F-Secure Consulting’s Krzysztof Marciniak, en af de cybersikkerhedskonsulenter, der hjalp med at udvikle hacket. “Alt en angriber har brug for, er en lille smule know-how, en enhed til at hjælpe dem med at opfange trafikken mellem de nævnte devices – dette kan købes i utallige butikker med …. (læs mere her)