Gadgets

Huawei lancerer to nye smartwatches i Danmark

De to nye smartwatches, Huawei Watch Fit 5 og Watch Fit 5 Pro, er i dag landskendt på det danske marked. Begge modeller understøtter både iOS og Android, har op til 10 dages batterilevetid samt trådløs hurtigopladning og tillader kontaktløs betaling via Curve Pay. Avancerede sensorer og hårdføre materialer Hvor basismodellen trækker på et slankt og let design, er Pro-modellen bygget med safirglas og urkasse i “aerospace-grade titanium”. Skærmen på Watch Fit 5 Pro måler 1.92″ og leverer en lysstyrke på op til 3.000 nits. Urene rummer over 100 forskellige træningstilstande til blandt andet løb, cykling og vandring. Pro-versionen tilføjer desuden specifikke funktioner til trailløb, fridykning ned til 40 meter samt en golf-funktion med adgang til over 17.000 golfbaner på verdensplan. På sundhedsfronten overvåger serien kontinuerligt puls, søvn og emotionel trivsel. Watch Fit 5 Pro er udstyret med yderligere sensorer, der dækker over EKG, måling af arteriel stivhed samt avanceret hjerteanalyse. Priser og introduktionsrabat Begge modeller er i handlen fra i dag, mandag den 18. maj 2026. Watch Fit 5 Pro har en vejledende udsalgspris på 2.199 kr, mens standardversionen Watch Fit 5 koster 1.499 kr. Frem til den 14. juni 2026 ledsages udgivelserne af et lanceringstilbud, som skærer 300 kr af prisen på Pro-modellen og 400 kr af prisen på Watch Fit 5.
Nyheder

Nubia udfordrer det danske marked med nye smartphones

I sidste uge løftede ZTE-ejede nubia sløret for to nye smartphones og et smartwatch, som lander på det danske marked i løbet af foråret 2026. Strategien for den nye lancering er at tilbyde høje hardwarespecifikationer til priser, der ligger et stykke under de etablerede flagskibsmodeller. Fokus på gaming med Neo 5 GT Modellen nubia Neo 5 GT er specifikt målrettet gaming-segmentet. Telefonen adskiller sig ved at have en indbygget aktiv blæser og et vapor chamber til at aflede varme, når processoren belastes over længere tid. Designet inkluderer indbyggede skulderknapper med en respons på 550Hz til styring i spil, og telefonens bagside er konstrueret helt flad uden et udstikkende kameramodul for at give et bedre greb ved horisontal brug. Skærmen er en 6,8 tommer AMOLED med en opdateringsfrekvens på 144Hz og en maksimal lysstyrke på 4.500 nits. Hardwaren drives af en 4nm MediaTek Dimensity 7400-processor i kombination med 8GB LPDDR5 RAM og 256GB lagerplads. Batteriet har en kapacitet på 6.210mAh og understøtter 80W hurtigopladning samt bypass charging, hvilket betyder, at enheden kan trække strøm udenom batteriet, mens man spiller. Slankt design og IP-certificering i Air Pro Den anden smartphone, nubia Air Pro, prioriterer et slankt format og fysisk robusthed. Telefonen måler 5,99 mm i tykkelsen og har en vægt på 172 gram. På trods af de smalle dimensioner er enheden triple-certificeret med IP69K, IP69 og IP68. Det gør den modstandsdygtig over for støv og vand, herunder direkte højtryksspuling. Enheden forsynes af et 5.000mAh silicon-carbon batteri, der kan oplades via 45W hurtigopladning. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Withings hjælper dig med at holde øje med helbredet

I dag findes der ikke et smartwatch der ikke kan måle din puls, tjekke din træning og mere. Men der findes ikke mange producenter der har en så omfattende serie af sundhedsgadgets som Withings, og jeg har testet deres nyeste smartwatch, ScanWatch 2, deres smarte vægt, Body Scan og deres nye blodtryksmåler BMP Vision. En af de helt fede ting ved Withings produkter er alt de alle hører til et økosystem af klinisk validerede, forbundne enheder, og det samlede økosystem kan faktisk måle over 50 biomarkører. 3 fede produkter Jeg har brugt alle tre produkter i en længere periode, og jeg er virkelig blevet ret begejstret for dem. ScanWatch 2 fungerer som et traditionelt analog ur med faste visere, men er også et avanceret smartwatch. Der er en lille indbygget skærm der kan give dig notifikationer og hvor du kan starte overvågning af din træning. Men det fede ligger i de over 35 biomarkører som uret kan holde øje med. Lige fra skridt, aktivitet, træning, søvn, kropstemperatur, søvnapnø, hjerterytmer og tegn på mulig sygdom. Alle data samles i Withings app, hvor du får et fedt og let overblik over din sundhed. Uret, sammen med app’en, giver også personlige og målrettede råd, og i den periode jeg har brugt uret, har det virkelig hjulpet mig til en bedre forståelse af, hvordan jeg optimerer min nattesøvn, træningsrytmer og meget mere. Samtidig så kører det næsten uendeligt på en opladning, omkring en måned er ikke umuligt og det er bare for fedt, for …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Pixel Watch 4 viser hvordan et smartwatch skal skrues sammen

Hvis du har en Android smartphone og leder efter et godt smartwatch, så vil jeg virkelig anbefale at du kigger nærmere på Pixel Watch 4. Uret har måske ikke ændret sig meget på designsiden siden sidste års model, men hold da lige op hvor er der sket meget under det polerede ydre. Ikke alene er der kommet to skærmstørrelser (den vi kender på 41mm og så den store på 45mm), der er også kommet et større batteri og så fungerer uret bare bedre og hurtigere end forgængeren. I min test havde jeg fået fast i den store model på 45mm, hvilket passede fint til mit håndled ret størrelsesmæssigt. Det var dejlig let at komme i gang med at bruge uret – ikke mindst fordi jeg testede det sammen med Googles nyeste Pixel Smartphone. På mobilen tilføjes uret i app’en Watch og efter en opdatering af firmware og en enkelt genstart, var jeg uret klar til brug. Den version af uret jeg testede understøttede eSim, hvilket jeg så altid har betragtet som noget pjat – jeg har jo altid min smartphone på mig, så eSim til mit ur er unødvendigt, og i øvrig noget min teleudbyder tager alt for mange penge for. Jeg havde forventet at hardware i uret var opdateret, men ifølge Google selv, er det så samme chipsæt der bruges. Ikke desto mindre afvikler uret apps bedre, og alt fungerer bare lidt mere flydende, om det er bedre kodning i det nye Wear OS eller bare fordi apps er …. (læs mere her)
Gadgets

Galaxy Watch8 kan nu tracke ernæring

Smartwatchet Samsung Galaxy Watch8 introducerer en ny funktion kaldet Antioxidant Index, som ifølge Samsung er den første i branchen, der kan spore ernæring i realtid fra håndleddet. Teknologien giver brugerne mulighed for at måle deres carotenoide-niveauer, som er essentielle antioxidanter og indikatorer for indtag af frugt og grønt, via en fem sekunders scanning med tommelfingeren. Teknisk gennembrud muliggør målinger Idéen om at måle ernæring på håndleddet opstod i 2018, da Samsung identificerede et “kritisk konfliktpunkt”: muligheden for at tælle skridt og kalorier stod i kontrast til fraværet af en nem måde at måle kostens indvirkning på sundheden. Dybdegående ernæringsindsigter var dengang forbeholdt dyre og tidskrævende laboratorieprøver. Traditionelle metoder til måling af carotenoide-niveauer, som Raman-spektroskopi, anvender store, tunge, laserbaserede maskiner. Samsungs udfordring var derfor at skrumpe teknologien ned til et format, der passer til et smartwatch. Efter syv års R&D og testprøver lykkedes det at udvikle en BioActive sensor. Tekniske specifikationer (sensorprincip): Vores gennembrud bestod i at integrere måling af reflekteret lys med LED-teknologi, hvilket gjorde det muligt for os at lave en miniatureversion af teknologien og samtidig bevare en høj grad af nøjagtighed. Jinyoung Park fra Digital Health-teamet hos Samsung Electronics Design til alle brugere For at sikre pålidelighed og nøjagtighed på tværs af forskellige hudtyper, og derved undgå melaninforstyrrelser, besluttede Samsungs ingeniører at foretage målingen på fingerspidsen, da der her er mindst mængde melanin. Let fingertryk under scanningen reducerer desuden blodgennemstrømning og hæmoglobinforstyrrelser, hvilket øger præcisionen. Omfattende prøver er udført i Samsung Medical Center med hundredvis af deltagere for …. (læs mere her)