Nyheder fra gl. site
Googles nye spilplatform mangler … spil
Siden Google for nyligt annoncerede at de ville skabe deres egen spilplatform i Netflix-stil, altså streaming, har der været stort fokus på det potentiale platformen har, og ikke mindst på den specielle kontroller du skal bruge for at kunne spille de nye spil. Google kalder deres nye spiltjeneste for Stadia, og mener selv at det er en ny generation af spilplatform de har introduceret. Det kan der næppe heller være nogen tvivl om at det er. Og planen er helt sikkert ambitiøs. Man kan dog sige at de er oppe mod en ret stor modspiller, nemlig Steam, der længe har solgt spil via deres onlineplatform, og endda har en streaming-mulighed. Nok er Googles Stadia baseret på 100% streaming, men stadig – Steam har godt fat i gamingfolket. Det leder op til det største problem som Googles Stadia har i øjeblikket; indhold på platformen. Da Nintendo lancerede deres meget populære Switch, lancerede de samtidig spillet ”The Legend of Zelda: Breath of the Wild”. Spillet var en forlængelse af den meget populære Zelda-serie, og spillet kunne kun spilles på Nintendo Switch. Resultatet var, at Switch-konsollerne blev revet ned fra hylderne, bare så folk kunne spille det nyeste Zelda-spil. Det fulgte Nintendo så op med ”Mario Kart 8 Deluxe”, og igen var er en ekstra grund til at købe denne konsol. Og mon ikke det er den primære grund til at folk køber ind i en platform som Switch? At deres favoritspil er der? Det bringer os tilbage til Googles Stadia-platform. Indtil videre …. (læs mere her)