Nyheder

Google bringer NotebookLM direkte ind i Gemini

Google ruller i denne uge en markant opdatering ud til webudgaven af Gemini: introduktionen af Notebooks – på dansk notesbøger – der er tilgængelige direkte via sidepanelet i tjenesten. Funktionen giver brugerne mulighed for at samle chats, dokumenter og PDF-filer i dedikerede mapper. Tanken er at skabe en personlig vidensbase, hvor alt materiale om et givent emne er samlet ét sted. Opdateringen lanceres, mens studerende rundt om i landet sidder midt i eksamensperioden. Med notesbøger kan man eksempelvis oprette en mappe til et specifikt fag, uploade pensum og egne noter og derefter give Gemini instrukser om, hvordan materialet skal behandles – for eksempel ved at bede om en disposition til en eksamensopgave med udgangspunkt i udvalgte kilder. Automatisk synkronisering med NotebookLM Notesbøgerne synkroniseres direkte med Googles researchværktøj NotebookLM. Tilføjer man en kilde i enten Gemini eller NotebookLM, dukker den automatisk op i det andet værktøj. Det åbner for at kombinere de to platformes funktioner. Gemini kan bruges til at chatte og sparre om materialet, mens NotebookLM blandt andet kan omdanne tekstnoter til Video Overviews, infografikker eller podcasts. Hvis man bruger AI rigtigt, kan det gøre læring langt mere effektiv, engagerende og tilpasset den enkeltes behov. Notesbøger er et godt eksempel. I stedet for at bruge energi på at lede efter og holde styr på spredte noter, kan teknologien hjælpe de studerende med at frigøre tid til rent faktisk at gå i kødet på stoffet. Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google Danmark Gratis brugere venter stadig Udrulningen starter på webudgaven for betalingsabonnenter. Over …. (læs mere her)
Business

DTU forlænger samarbejde med Huawei om udvikling af IT-talenter

Tal fra IT-branchen viser en massiv mangel på studerende med skarpe IT-kompetencer i Danmark, og hver tredje danske IT-virksomhed må takke nej til opgaver på grund af mangel på den rette arbejdskraft. Det har Huawei Danmark sat sig for at gøre noget ved blandt andet via talentprogrammet Seeds for the Future, som sikrer studerende viden og arbejdserfaring fra Huaweis hovedkvarter i Shenzhen. I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet giver Huawei en række studerende mulighed for at blive en del af talentprogrammet Seeds for the Future. Et program, hvor udvalgte studerende fra 108 lande bliver budt indenfor hos Huawei. – Med Seeds for the Future-talentprogrammet får de studerende et særligt indblik i morgendagens teknologier inden for netværk og telekommunikation. Og de oplever, hvordan vi arbejder med innovation hos Huawei på daglig basis. Man kan sige, at vi investerer i de bedste studerendes udvikling og giver dem en smagsprøve på en karriere inden for IKT, samtidig med at de får et værdifuldt netværk med andre studerende fra rundt omkring i verden,” siger Jiang Lichao, der er øverste chef i Huawei Danmark. Målet er, at samarbejdet udvikler endnu flere danske IT-talenter, når de studerende får hands-on erfaringer og undervisning af Huaweis forsknings- og udviklingsteam. Den direkte kontakt til den kinesiske tech-gigant er ifølge DTU en unik mulighed, fordi Huawei kan tilbyde et internationalt indblik i en af verdens største og mest innovative techvirksomheder. Netop derfor er aftalen mellem DTU og Huawei blevet genforhandlet og forlænget med endnu 5 år. – Det har været …. (læs mere her)