Nyheder fra gl. site

Nye Adobe-produkter til Metaverse-udvikling lanceret

I takt med de virtuelle universer bliver stadig mere populære, bliver efterspørgslen på 3D-værktøjer stadig større. Adobe har derfor opgraderet deres Substance 3D-værktøj, som skal være med til at skabe forbrugeroplevelser indenfor det virtuelle univers, Metaverset, hvor fysiske og digitale verdener smelter sammen. Ifølge en pressemeddelelsen fra Adobe kommer der blandt andet følgende opdateringer til Substance 3D: Fuld Apple M1 support til Substance Painter, Designer og Sampler, som gør det muligt for folk, der arbejder med 3D, at arbejde hurtigere end nogensinde før. For at skabe den maksimale ydelse i Substance-universet lanceres et nyt Substance 3D Materials SDK. Det gør det muligt for udviklere at skrive deres egne plugins og bruge Substance 3D-materiale i andre applikationer.  Substance Material Plugin til Photoshop gør, at brugerne kan spare mange timer og mange trin for at skabe lag, design variationer og 3D-effekter. Der findes allerede et tilsvarende plugin til Illustrator, hvilket bliver brugt af hundredtusindvis af brugere. Derudover kommer der også en stor opdatering til Substance 3D Plugin for Unity, som gør det muligt for brugere at loade og modellere Substance-materiale direkte i Unity-systemet.   Nye muligheder i 3D sculpting workflow. Adobe udsender senere i år også Substance 3D Modeler, som giver brugerne en langt mere intuitiv tilgang til 3D-modellering. Den fulde oversigt over samtlige opdateringer kan du finde her. Kunstig intelligens vil revolutionere nethandel Spil-, underholdnings- og nethandel står foran en revolution. Augmented reality (AR), som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd, …. (læs mere her)