Nyheder fra gl. site

Kæmpe stigning i antallet af cyberangreb mod sundhedssektoren

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort en ny undersøgelse, der viser, at antallet af cyberangreb mod sundhedssektoren stiger kraftigt. Således viser undersøgelsen en stigning på hele 45 procent i antallet af globale cyberangreb mod sundhedssektoren over de sidste to måneder, hvor antallet af smittede og indlagte på samme tid er eksploderet. Stigningen af angreb mod sundhedssektorerne er størst i den centrale del af Europa, hvor der er sket en stigning på over 145 procent, mens Nordamerika kun har oplevet en stigning på 37 procent. Undersøgelsen dykker også ned i hvilke enkeltstående landes sundhedssektorer, der er blevet ramt hårdest, og her er det Canada, der topper listen med en stigning på hele 250 procent. Ydermere kortlægger undersøgelsen, at hackerne både benytter botnets, remote execution attacks og DDoS-angreb, men at deres yndlingsværktøj mod sundhedssektoren er ransomwareangreb. Gennem hele sundhedskrisen har vi oplevet en tendens, hvor sundhedsvirksomheder og -organisationer i højere grad er blevet ofre for hackere end tidligere, men gennem de seneste par måneder er er ingen tvivl om, at antallet af cyberangreb mod sundhedssektoren er løbet løbsk. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point i Danmark Sidste år havde hackerne held med at stjæle patientdata fra et hospital i Finland, hvor de efterfølgende truede med at offentliggøre de private informationer, hvis ikke hospitalet eller patienterne betalte en løsesum. I september var hackere desuden skyld i det første dødsfald, der kan kobles direkte sammen med et ransomwareangreb, da de angreb …. (læs mere her)
Business

Ransomware- og cyberangreb eksploderer under pandemien

Antallet af cyberangreb mod hospitaler i marts var næsten 60 procent højere end i februar, ifølge Bitdefenders telemetri. Dette er den højeste stigning i den globale udvikling af cyberattacks mod hospitaler i løbet af de sidste 12 måneder, hvilket viser, at cyberkriminelle klart har benyttet sig af pandemien til at lancere disse kampagner. Hospitaler står over for en lang række generiske trusler (spray and prey eller smash and grab), men ransomware forårsager mest skade og forstyrrelser i driften. Da alt er digitalt, og ransomware blokerer adgangen til computere og databaser, kan hospitalets aktiviteter blive fuldstændig lammet og forhindre indlæggelser, udskrivninger og adgang til patientdata. Antallet af ransomware-angreb på hospitaler, der er blevet stoppet, som påvist af Bitdefender-telemetri, øgedes markant i februar, marts og april. I 2019 blev den højeste stigning i blokerede ransomware-angreb registreret i august, men i marts 2020 steg antallet af rapporter om blokerede ransomware-angreb med næsten 73 procent. Det er sandsynligt, at angriberne har benyttet alle de nye procedurer og foranstaltninger, hospitaler har måttet implementere, og den nye dokumentation vedrørende pandemien, der er tikket ind på daglig basis, ikke mindst i løbet af de sidste par måneder, til at udgive sig for offentlige institutioner og globale sundhedsorganisationer for at narre medicinsk personale til at klikke på ondsindede webadresser eller til at åbne inficerede vedhæftede filer. Mens trusler med Coronavirus-tema er blevet normen i løbet af de sidste par måneder, er det ikke kun sundhedsvæsnet, der har oplevet en bølge af angreb. Fra detailhandel til hoteller og fritidstilbud, …. (læs mere her)